LED-TEKNOLOGI MIKROBIOLOGI DYNAMO 46 09 16 DTU 41 Ultraviolet lys kan blive fremtidens antibiotika Det har været kendt længe, at ultraviolet lys med en kort bølgelængde, de såkaldte uv-C-stråler, kan slå bakterier ihjel. Men nu har forskere fra DTU og KU vist, at de naturligt forekommende uv-B-stråler har en endnu bedre antibiotisk effekt, og det lover godt, vurderer DTU’s samarbejdspartnere fra Odontologisk Institut og Costerton Biofilm Center på Københavns Universitet. Ultraviolet lys ligger i det ikkesynlige område med bølgelængder fra 400 til 100 nanometer. Uv-A-strålerne har den længste bølgelængde, og de trænger også længst ind i huden, hvor de er med til at gøre os brune – eller evt. solskoldede. Uv-B-strålerne kan med deres kortere bølgelængde gøre større skade. De stoppes til en vis grad af ozonlaget, men den del, der når igennem til Jordens overflade, er til gengæld forudsætningen for, at vi kan danne det vigtige D-vitamin, der kædes sammen med stadig flere livsvigtige funktioner. Uv-C-strålerne har den korteste bølgelængde og er derfor farligst. De kan skade cellernes DNA, og de bliver da også holdt tilbage af ozonlaget, så de ikke når Jorden. Men de kan genskabes ved hjælp af LED-lysdioder og bruges i dag til rensning af vand eller sterilisering af kirurgiske instrumenter. Start med de værste Professor Paul Michael Petersen fra DTU Fotonik er optaget af, hvordan lyset kan bruges i en sundhedsmæssig sammenhæng, og han påbegyndte for to år siden et systematisk forsøg, som skulle klarlægge, præcis hvilke bølgelængder der mest effektivt er i stand til at bekæmpe bakterier. Den del af sollyset, der ligger i det ultraviolette område, spiller en stor rolle for vores liv på Jorden. Med nye LED-lyskilder og mere viden om strålernes virkning er vi på vej til at kunne udnytte uv-lyset til at påvirke menneskers sundhed. Marianne Ryde Shutterstock, Københavns Universitet
DYNAMO_46
To see the actual publication please follow the link above