Page 16

DYNAMO_47

VIND 16 TEMA VINDTEKNOLOGI DTU Jo mere man ved om den vind, der rammer en vindmølle, jo bedre kan man optimere møllen med hensyn til levetid og effekt. Forskere på DTU har opfundet en vindskanner, som måler de faktiske vindforhold omkring vindmøller i tre dimensioner. Opfindelsen er nu godt på vej ud i det europæiske forskningslandskab. Dansk teknologi revolutionerer vindmåling Marianne Vang Ryde PantherMedia, Torben Krogh Mikkelsen Hvis man skal blive bedre til at kontrollere og styre vindmøller og i sidste ende få dem til at holde længere og yde mere, må man først og fremmest vide, hvad der helt konkret sker, når vinden bremses og afbøjes af vingerne. Derfor hænger vindmåling og vindenergi uløseligt sammen. Vindens styrke måles traditionelt med et såkaldt kopanemometer, enten anbragt bag vingerne på møllens nacelle (møllehat) eller foran møllen i en målemast af samme højde. En mere avanceret vindmåleteknik er baseret på fjernmåling med en laserstråle; men både kopanemometret og laserstrålen kan kun måle i ét punkt ad gangen, og så er det vanskeligt at danne sig det fulde billede af vind og turbulens omkring vindmøllen. Det problem satte forskere på DTU Vindenergi sig for at løse tilbage i 2007, og arbejdet resulterede i en 3D-vindskanner med tre laserstråler og et styrbart system af prismer, som tilsammen registrerer et tredimensionelt billede af vindfeltet. Systemet blev patenteret og registreret som varemærket WindScanner. I 2009 blev det også etableret som en national infrastruktur, og året efter kom det på det såkaldte ESFRI Roadmap, som anerkender det som en væsentlig europæisk infrastruktur, der kan forbedre udnyttelsen af vindenergien. Et princip – flere måleinstrumenter Vindskannerne bygger på fjernmåleteknologien kaldet lidar (light detection and ranging), hvor en intens laserstråle fokuseres på støvpartikler, der svæver rundt med vinden. Som små spejle reflekterer partiklerne laserlyset, men med forskellige farver, alt efter med hvilken hastighed og i hvilken retning de bevæger sig. Og ved at analysere farven (frekvensen) af det DTU’s WindScanner aflæser vindhastighed og -retning ved hjælp af laserstråler. VINDMØLLER LEVEREDE I 2015 HVAD DER SVARER TIL 42 % AF DANSKERNES ELFORBRUG. KILDE: ENERGINET.DK


DYNAMO_47
To see the actual publication please follow the link above