Page 18

DYNAMO_47

18 TEMA VINDTEKNOLOGI DTU I 2020 FORVENTES 520.000 PERSONER AT VÆRE BESKÆFTIGET I VINDSEKTOREN I EU. KILDE: VINDMØLLEINDUSTRIENS BRANCHESTATISTIK 2016 tilhørende software og dataplatform samt træning og undervisning af brugerne. Det gælder f.eks. universitetet i Porto, der søger national støtte til to long-range-skannere. De skal indgå i et stort fælleseuropæisk projekt, Perdigão-eksperimentet, som har til formål at kortlægge vindforholdene i bjergrigt terræn. Eksperimentet skal bl.a. verificere de beregningsmodeller, som danner grundlag for et mere detaljeret europæisk vindatlas. Vindatlasset er et værktøj, der også er udviklet på DTU. Det kan bruges til at udpege de lokaliteter, der vindklimamæssigt egner sig bedst til opstilling af vindmøller. Samtidig er det planen, at vindskannerteknologien skal blive standardudstyr på det portugisiske meteorologiske instituts havforskningsskib. DTU’s vindskannere kan som forskningsinfrastruktur også reserveres til at gennemføre specifikke måleopgaver. DTU Vindenergis mobile vindskannerteam rykker ud med tre synkroniserede vindlidars, en målebus og teknisk-videnskabeligt personale og har bl.a. været i Frankrig for at måle slipstrømmen fra en ny prototypevindmølle, der opererer i den hårde mistralvind. DTU’s tre long-range-vindskannere deltager for tiden med EU-samarbejdspartnerne i en stor målekampagne i bakkerne ved Kassel i Tyskland. Og de har for nylig også kortlagt vindforholdene omkring prøvestationen for store vindmøller ved Østerild i Thy. Det norske justitsministeriums redningstjeneste i Stavanger havde i 2013 bud efter de mobile vindskannere, da der skulle vælges mellem forskellige typer redningshelikoptere. Man ønskede at få undersøgt, hvor meget vind og turbulens der blev dannet under helikopterne, når de var involveret i en redningsaktion på vandet. Og i forbindelse med byggeriet af en ny motorvej mellem Stavanger og Kristiansand har DTU målt på vindforholdene i en af de fjorde, hvor der skal bygges nye broer. Fremtiden er brugervenlig Vindskanneren er under konstant udvikling – højere møller kræver f.eks. længere rækkevidde. Og samtidig arbejdes der på at gøre infrastrukturen mere brugervenlig, så de komplicerede udregninger, der følger efter målingerne, automatiseres og præsenteres mere intuitivt. Torben Mikkelsen og hans kolleger i DTU Vindenergi ønsker desuden at etablere en decideret vindskannercentral hos DTU Vindenergi, hvorfra vindskannerne kan koordineres som en fælleseuropæisk infrastruktur, og resultaterne kan distribueres. Og der er flere projekter i støbeskeen i samarbejde med danske partnere og dansk industri, heriblandt DMI, Vestas og universiteterne i Aalborg og Aarhus, hvor vindskanningsteknologien nu ønskes brugt i forbindelse med spredning af luftforurening i gaderum i byer og beskrivelse af vindfelter omkring broer og bygninger. ”Selvom vi allerede har udviklet en fremtidig businessplan for WindScanner med henblik på en dag at blive en delvist brugerbetalt forskningsinfrastruktur, så er det stadig nødvendigt, at vi bevarer den tætte tilknytning til forskningsmiljøerne på universiteterne. WindScanner er indtil videre opbygget som en multidisciplinær aktivitet med bidrag fra dansk industri, IPU samt DTU Mekanik og DTU Fotonik. Vi har også en lind strøm af speciale- og ph.d.-studerende, der udfører forskellige projekter her, som er med til at sikre den fortsatte udvikling af teknologien,” siger Torben Mikkelsen. Torben Krogh Mikkelsen, professor, DTU Vindenergi, tomi@dtu.dk Læs mere om vindskanneren på www.windscanner.dk og www.windscanner.eu læs mere om fælleseuropæisk forskningsinfrastruktur på www.esfri.eu Vindskanneren bruges også til meteorologiske målinger og til måling af vindforhold i forbindelse med f.eks. etablering af broer. VIND


DYNAMO_47
To see the actual publication please follow the link above