Page 23

DYNAMO_47

DTU 23 Vi er i dag så vant til at være omgivet af sensorer, at vi slet ikke tænker over det længere. Når vi griber mobiltelefonen eller sætter os ind i bilen, så arbejder et netværk af sensorer sammen for at holde os kørende. Takket være brug af sensorer har vi f.eks. kunnet udvikle biler, der er langt mere benzinøkonomiske og sikrere. Sensorer er i dag en uundværlig del af de fleste industrielle processer. Men der findes steder, hvor traditionelle sensorer endnu ikke har gjort deres indtog, fordi det af forskellige grunde er problematisk. Det er netop det marked, DTU-spinouten CEKO Sensors satser på at ramme med en ny type sensor. Måler med lys Sensoren er 100 procent optisk og måler ved hjælp af lys, der passerer igennem en specielt designet chip. Chippen indeholder hverken metal eller elektriske komponenter og behøver ingen ledninger. I stedet sendes lyset gennem en tynd glasfiber, og det betyder, at signalet kan transmitteres over store afstande, uden at det forringes synderligt. Nu har den første kunde meldt sig på banen. Rune Brincker leder forskningsgruppen ’Structual Integrity and Reliability’ på DTU’s Center for Olie og Gas. Gruppen beskæftiger sig bl.a. med, hvordan man forlænger levetiden for offshore-boreplatforme. Rune Brincker så straks potentialet i de nye sensorer. Ny viden om boreplatforme ”Vi har købt de nye sensorer, fordi vi gerne vil vide mere om de konstruktioner, vi har stående ude i Nordsøen. Hvordan bliver de påvirket af f.eks. bølger, og hvilke spændinger er de udsat for? Der findes i dag kun ganske få målesystemer, der sidder derude hele tiden, så vi har ikke nok data, men det kan komme til at ændre sig nu. Sensorerne repræsenterer en ny teknologi, som løser nogle af de problemer, der er med de mere traditionelle målesystemer. Vi har meget høje krav til sikkerhed på en offshoreplatform, og derfor er man ikke glad for elektriske sensorer, der kan lave en gnist og udløse en eksplosion. Den problematik undgår vi med CEKOs sensorer. De er NYE OPTISKE SENSORER TÅLER EKSTREME FORHOLD Iben Julie Schmidt Iben Julie Schmidt, CEKO Produktionen af CEKOs optiske sensorer foregår i renrummene på DTU Danchip.


DYNAMO_47
To see the actual publication please follow the link above