CASE 1 CASE 2 19 Byer skal gøres robuste over for ekstremregn Det handler ikke længere kun om at designe ’smart cities’. Vi skal skabe ’smart liveable cities’, der udnytter regnvand til at skabe livskvalitet og gør det attraktivt at bo i byen. Christina Tækker Vi vil alle sammen gerne bo i den gode by. Samtidig skal vi sikre, at byerne kan håndtere de ekstreme mængder regn, og forhindre, at kældre og veje bliver oversvømmet, som da København blev ramt af det hidtil værste skybrud i 2011. Ifølge eksperter vil regnmængderne nemlig kun komme til at stige i fremtiden. Derfor skal danskerne gøre byerne mere robuste over for ekstremregn, mener professor Karsten Arnbjerg- Nielsen, DTU Miljø. I tre forskellige projekter i Aarhus, København og Australien er han med til at undersøge, hvordan man ikke kun skaber innovative energisystemer i ’smart cities’, men også skaber ’smart liveable cities’. Her undersøger DTU værdien af at aflaste kloakkerne ved at nedsive, opmagasinere og benytte vandet til rekreative formål og lede vandet hen, hvor oversvømmelser ikke giver store skader. Værdien for mennesker ”Vi vil gerne skabe byer, som ikke bare fungerer teknisk, men som også er rare at bo i. Det er ikke en god økonomisk løsning at reducere risikoen for oversvømmelser ved kun at bygge større rør eller skybrudsveje. Vi er nødt til også at tale om værdien for de mennesker, der skal bo i byen,” siger Karsten Arnbjerg-Nielsen. Ud fra vurderinger af, hvor glade folk er for at bo i nærheden af f.eks. en park eller et andet rekreativt område, udfører forskerne samfundsøkonomiske beregninger af, hvor stort potentiale der er for at lave grønne og blå løsninger. Det sker ved at sammenligne beregningerne med scenarier for, hvad det koster at bygge større kloakrør, at håndtere vandet på overfladen eller leve med flere oversvømmelser fra hav og regn. København er godt rustet Karsten Arnbjerg-Nielsen peger på Københavns Kommune som et godt eksempel på, at man tager højde for fremtidens ændrede klima. Her vil man skabe en blå og grøn by med rekreative faciliteter og øget biodiversitet. ”Vi har undersøgt, hvad der sker, hvis København implementerer sin klimatilpasningsplan i en verden, der måske bliver seks grader varmere end forventet. Alt tyder på, at det ikke bliver en katastrofe. København er godt rustet til fremtidens klimaændringer og har valgt at gribe opgaven radikalt an ved bl.a. at bygge et endog meget stort rør til regnvand, men også ved mange små ændringer som f.eks. at hæve kantsten og tilbageholde og udnytte regnvand lokalt.” ”Samlet set sikrer den form for klimaplan et godt miljø for både natur og mennesker i form af rent badevand og mindre udledning af tungmetaller til kyst og hav. Det er den slags løsninger, vi gerne vil være med til at skabe i fremtiden,” siger Karsten Arnbjerg-Nielsen. Karsten Arnbjerg-Nielsen, professor, DTU Miljø, karn@env.dtu.dk Spildevandsanlæg skal styres optimalt Matematiske modeller skal vise nye måder at styre spildevandsanlæg på – til gavn for miljø og klima. Lotte Krull Hvordan skal et spildevandsanlæg styres, så vandet renses for kvælstof? Men uden at anlægget udleder den ekstremt potente drivhusgas lattergas? Og samtidig med at anlægget ikke må sluge strøm i en sådan grad, at CO2-regnskabet blinker rødt? Forskere ved DTU Miljø og DTU Kemiteknik udvikler matematiske modeller, som kan vise vej til den optimale styring af spildevandsanlæg. Lektor Gürkan Sin, DTU Kemiteknik, forklarer, at modellerne tager højde for flere parametre end tidligere. ”Vi udvider de eksisterende modeller med flere processer og variabler. Med modellerne kan vi simulere alternative måder at styre et anlæg på, og på den måde tester vi forskellige teser for, hvordan man bedst undgår udledning af lattergas og samtidig får fjernet kvælstof,” siger Gürkan Sin. DTU Kemitekniks arbejde er en del af LaGas-projektet. Projektet skal afdække årsager til lattergasproduktionen i spildevandsanlæg og præsentere løsninger på, hvordan man undgår denne drivhusgas, som er 300 gange mere potent end CO2. Barth F. Smets, professor ved DTU Miljø og projektleder på LaGas, bfsm@env.dtu.dk LaGas Projektet er finansieret af Innovationsfonden og forankret på DTU Miljø. Det er et samarbejde mellem bl.a. DTU, Syddansk Universitet, Max Planck Instituttet i Tyskland, Columbia University i USA samt en række danske teknologileverandører og vandforsyninger. lagas.dk
Dynamo_42
To see the actual publication please follow the link above