23 I dag bidrager vindmøllerne med omkring 40 procent af den danske elproduktion. Ser man fem år frem, kan de komme op på at levere mere end halvdelen. Vindenergi er dermed uden sammenligning den største bidragyder til en bæredygtig omstilling af den danske energisektor. Men skal vi nå i mål med ambitionen om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050, er det nødvendigt at finde flere måder, hvorpå vi kan lagre strømmen fra vindmøllerne. Dette arbejder man på i projektet MeGA-StoRE (Methane Gas Storage for Renewable Energy), hvor DTU i samarbejde med Lemvig Biogasanlæg har testet en ny metode, der – forenklet set – består i at bruge biogasanlæg til at omdanne vindenergi til metangas, som så kan sendes videre i naturgasnettet. ”Først og fremmest er Megastore et ellagringsprojekt,” fortæller Lars Albæk Kristensen, der er direktør i Lemvig Biogasanlæg. Det første skridt i processen er at forvandle overskudsenergien fra vindmøllerne til brint. Det kan man gøre ved hjælp af elektrokatalyse. I næste trin lader man brinten reagere med CO₂ i en reaktor på biogasanlægget. Resultatet af denne proces er metangas og vand. CO₂ findes i rigt mål i atmosfæren, men er svært at få samlet op. Men CO₂’en kan hentes på selve biogasanlægget, hvor den ellers bliver udledt som et spildprodukt. Biogas består nemlig af metan og CO₂. I biogasanlæggene fjerner man biogassens CO₂-indhold for at frembringe den rene metan, der kan indgå i naturgasforsyningen. Biogas er med andre ord en fremragende kilde til CO₂, siger Lars Albæk Kristensen: ”Biogassen indeholder 35 procent CO₂, og det er vel at mærke en meget ren CO₂-kilde. Og kan vi lagre overskudsenergien fra vindkraft i en kulstofkilde som metan, er det ligesom med olie: 100 procent af det, man putter ind i røret, kommer ud i den anden ende. Så hvis vi bruger brinten (som er fremstillet af overskydende el fra vindmøllerne, red.) til at omdanne CO₂ til metan, har vi et kulstofbaseret energilager. Og det er meget tæt på 100 procent af CO₂’en, der bliver til kemisk ren metan. Samtidig har vi jo allerede adgang til infrastrukturen i naturgasnettet, ”Det er ligesom med olie: 100 % af det, vi kommer ind i røret, kommer ud i den anden ende.” hvor vi kan lagre energien. Det er det, der er det fine ved det her,” siger Lars Albæk Kristensen. Så hvor man i dag typisk renser biogas for CO₂ og sender metanen videre i naturgasnettet, lykkedes projektet hos Lemvig Biogasanlæg med at holde fast i CO₂’en og lade den reagere med brint. Derved fik man udnyttet alt kulstoffet i biogassen og øget metanproduktionen med omkring 50 procent. Testanlægget på Lemvig Biogasanlæg producerede 24 m3 biogas i døgnet. Projektet skal nu opskaleres og videreføres i de kommende år i et projekt hos NGF Nature Energy på Fyn, hvor målet er at gøre processen endnu renere og mere økonomisk rentabel. Forsøget på Lemvig Biogasanlæg baner med andre ord vejen for en effektiv lagring af vindenergi i naturgasnettet – og i de underjordiske gaslagre, som indeholder gas nok til at dække hele Danmarks gasforbrug i flere måneder. Det viser, at biogasanlæggene kan få en central rolle i den fossilfrie energiforsyning. Noget, som er en nødvendighed, fortæller professor Per Møller fra DTU Mekanik, som står bag Megastore projektet: ”Sagt en smule firkantet så bruger vi ved hjælp af biogassen de danske marker til at samle kulstof fra atmosfæren ved hjælp af fotosyntese. Og ved hjælp af vindenergien kan vi øge dette udbytte med 50 procent. Vi er allerede nået langt med vindenergi i Danmark. Der har vi virkelig flyttet LARS AL BÆ K K R I S TE N S E N , D I REKTØ R , LEMV I G B I O G A SANLÆG noget i verden. Det er os, der har siddet med løsningen. Nu er det næste mål at lagre strømmen, så vi i fremtiden ikke bare sælger møllerne, men hele systemet,” siger Per Møller med tanke på, at Danmark i fremtiden også vil kunne eksportere denne lagringsteknologi.
Dynamo_43
To see the actual publication please follow the link above