Page 21

DYNAMO 44

INTEGREREDE ENERGISYSTEMER DYNAMO 44 03 16 DTU 21 Louise Simonsen Ole Malling, By & Havn Projektet EnergyLab Nordhavn skal undersøge og demonstrere, hvordan man kan gennemføre en omstilling af hele energisystemet. En omstilling, der tager højde for, at energiproduktionen fra de vedvarende energikilder som sol og vind er svingende, og hvor forholdet mellem energiproduktion og energiforbrug skal balanceres på en anden måde end med fossile brændsler, hvor kraftværkerne kan skrue op og ned for produktionen, alt efter hvor stor efterspørgslen er. Når Nordhavn er interessant som levende laboratorium, er det, fordi der er tale om en helt nyetableret lavenergiby, som bliver opført efter de højeste energistandarder og med alle former for moderne byggestyringssystemer. På den måde kan bydelen danne rammen om en række forsøg og projekter, der udføres under realistiske forhold i fuld skala. Samtidig er Nordhavn ikke et isoleret system, men netop forbundet med resten af København og dermed også med eksisterende energiinfrastrukturer som f.eks. fjernvarmenettet. ”Man kunne f.eks. spørge, om man overhovedet skal have et fjernvarmesystem i en lavenergiby,” siger projektleder for EnergyLab Nordhavn Christoffer Greisen, DTU Elektro, og fortsætter: ”Men vi tror, at man skal se på fjernvarmenettet som et netværk mellem mange forskellige, decentrale varmeproducenter – hvor f.eks. spildvarmen fra supermarkedernes køleanlæg også indgår. Og hvor vi kan undersøge, hvordan vi bedst udnytter dette. Skal spildvarmen bruges til at opvarme supermarkedet, eller skal den bruges til varmtvandsproduktion i naboejendommen eller til noget helt tredje?” Fleksibilitet belønnes Fleksibilitet i energiforbruget er afgørende, når det skal dækkes af vedvarende energikilder, der ikke nødvendigvis producerer strøm, når vi skal bruge den. Projektet har derfor især fokus på, hvordan de forskellige komponenter i energisystemet spiller sammen, og på, hvordan man kan skabe fleksibilitet ved at rykke f.eks. forbruget fra en energikilde til en anden – eller fra et tidspunkt til et andet. På den måde indgår boligerne – inklusive deres beboere – som energiregulerende elementer, der kan skabe fleksibilitet i systemet. ”I dag betaler de fleste for en fast energimængde, der bliver leveret til boligen uanset tidspunkt. Men vi er i gang med at lave aftaler med beboere om, at de får en ny type energiregning. Hvis man som beboer tilbyder at være fleksibel – f.eks. ved at aftale, at boligens rumtemperatur kan svinge mellem 19 og 22 grader – kan systemet få glæde af denne fleksibilitet, og beboeren kan få en lavere energiregning,” siger Christoffer Greisen. Også elbilen indgår sammen med f.eks. fjernvarmesystemet og køleanlæg i EnergyLab Nordhavns energiinfrastruktur. I fælles parkeringsanlæg kan elbilerne oplades, når strømmen er billig. Og elbilejere kan så stille en mindre del af strømmen – f.eks. fem pct. – i elbilens batteri til rådighed for elnettet på tidspunkter, hvor vindmøller og solceller ikke producerer strøm, og på den måde skabe fleksibilitet og være med til at stabilisere elnettet. Projektet løber frem til og med 2019. Forskerne regner med, at de første resultater og dataopsamlinger begynder at tikke ind i anden halvdel af 2016. Christoffer Greisen, projektleder, DTU Elektro, cgre@elektro.dtu.dk. LABORATORIUM FOR SMART ENERGI I Københavns nye bydel Nordhavn er forskere, myndigheder, forsyningsselskaber og industrien i gang med at demonstrere i praksis, hvordan fremtidens energiforsyning og -forbrug bliver ’smart’. Nordhavn bliver fremtidens bæredygtige bydel. De næste fem år fungerer den som levende laboratorium for vedvarende energiløsninger. Om Nordhavn I løbet af de kommende 50 år bliver Nordhavn udbygget som et bæredygtigt byområde med 40.000 nye beboere og 40.000 nye arbejdspladser. Nordhavn vil være spydspidsen i realiseringen af Københavns Kommunes ambition om at blive verdens første klimaneutrale hovedstad. Om EnergyLab Nordhavn Projektet løber fra 2015 til 2019. Budgettet er 143 mio. kr., heraf er 84 mio. bevilliget af EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram). Deltagere i projektet DTU, Københavns Kommune, By og Havn, Danfoss, HOFOR, DONG Energy, ABB, Balslev, CleanCharge, Metro Therm, Glen Dimplex og PowerLab-faciliteterne.


DYNAMO 44
To see the actual publication please follow the link above