Page 26

DYNAMO 44

26 SMART CITIES INTELLIGENT INFRASTRUKTUR DYNAMO 44 03 16 I de senere år er der forsket meget i MPC. Virksomheder i den kemiske industri var de første til at styre deres processer på denne måde. Men også renseanlæggene kan se et stort potentiale, siger Rasmus Halvgaard: ”Vand flyder med en relativt rolig hastighed. Det betyder, at der er tid nok til at udføre de beregninger, vi har brug for, undervejs.” Erhvervsforskeren har selv skrevet de algoritmer, som styrer anlægget, i open source-programmeringssproget og analyseværktøjet R. ”Krüger benytter bl.a. fleksibelt styringssoftware, der kan kommunikere med R. På den måde kan jeg anvende mange avancerede R-funktioner, så jeg slipper for at opfinde den dybe tallerken. Samtidig nyder jeg godt af, at Krüger har fjernadgang til anlægget. Det er en stor fordel, at jeg kan afprøve nye styringsalgoritmer online og med det samme få testet, om de virker efter hensigten.” Vil styre ud fra vejrudsigten Projektet er begunstiget af den måde, elsystemet er indrettet på. Store elforbrugere som renseanlæg får fuldt udbytte af at bruge strøm på tidspunkter, hvor den er billig. ”Derfor er der en nem gevinst at høste ved at flytte elforbruget i forhold til timeprisen på el,” siger Rasmus Halvgaard. Hver dag klokken 12 melder den europæiske elmarkedsbørs Nord Pool Spot, hvad prisen vil være time for time i det kommende døgn. ”Allerede ved at flytte de tidspunkter, hvor vandet pumpes i afløbssystemet, har vi en god besparelse,” forklarer Rasmus Halvgaard. Denne ret simple ændring har indbragt hovedparten af besparelsen på elforbruget i projektet. I samarbejdet mellem Krüger, DTU og Innovationsfonden indgår også et erhvervs-ph.d.-projekt, som udføres af Vianney Courdent, DTU Miljø. ”Vianney Courdent ser bl.a. på, hvordan man kan forudsige flowet af vand til anlægget ved hjælp af vejrprognoser,” forklarer innovationschef Morten Grum. ”Vi er meget interesserede i at kunne flytte især beluftningen af spildevandet, som vejer tungt i elforbrug, til billigere tidspunkter. På selve anlægget er der ikke kapacitet til at opbevare store mængder spildevand, men når man inddrager afløbssystemet, bliver det muligt. Det kræver imidlertid, at man har styr på sin vejrudsigt. Der skulle meget nødig ske forurening eller oversvømmelser ude i systemet, fordi vi skubber beluftningen.” Spildevand bliver en ressource Det er endnu for tidligt at sige, hvor meget der kan vindes ved at optimere styringen af de meget strømslugende processer på anlæggene, understreger innovationschefen: ”Desværre er der meget stor forskel på, hvordan tarifsystemerne er indrettet i forskellige lande. Det betyder, at der er forskel på, hvordan anlæggene skal styres, så man opnår den bedst mulige driftsøkonomi. Derfor er det også svært at give et fast tal for, hvor meget MPC kan spare på elregningen. Til gengæld er det sikkert, at denne form for styring er med til at understøtte vedvarende energi og bringe rensningen tættere på at blive CO2-neutral.” På længere sigt er Morten Grum ikke i tvivl om målet: ”Man er på vej væk fra kun at se anlæggene som energiforbrugere. Det organiske stof, som trækkes ud af spildevandet, er en ressource, der kan omsættes til energi. Ved at bruge strøm på tidspunkter, hvor der er rigeligt vedvarende energi, og omvendt producere energi på tidspunkter, hvor der er mangel på energi i systemet, kan renseanlæggene give et positivt bidrag til energisystemet.” Rasmus Fogtmann Halvgaard, erhvervspostdoc, DTU Compute, rhal@dtu.dk Rensningsanlæggene kan fungere som en slags energilagre, hvis deres processer styres intelligent i forhold til elprisen.


DYNAMO 44
To see the actual publication please follow the link above