DYNAMO 44 03 16 DTU 37 seks til syv år at vende tilbage til den oprindelige temperatur i jorden. I stedet for at vente i så mange år benytter forskerne bag den nye metode mineralet feldspat, som er det mest udbredte mineral i de øverste to kilometer af Jordens overflade. For dette mineral gemmer på undergrundens temperaturhistorie. Årtusind efter årtusind bliver feldspatten udsat for baggrundsstråling, som stammer fra undergrundens naturlige indhold af radioaktive grundstoffer som eksempelvis uran og thorium. Baggrundsstrålingen ’slår’ nogle elektroner løs inde i feldspatten. De løse elektroner bliver hurtigt indfanget et andet sted inde i feldspatten, hvor de sidder rigtig godt fast. Kun lys eller varme kan frigive disse forflyttede elektroner. Dybt nede i undergrunden bliver feldspatten ikke udsat for lys, derfor er det kun varmen fra omgivelserne, der kan frigive elektronerne inde i mineralet. ”Hvis undergrunden har været meget varm, er mange elektroner blevet frigivet gennem tiden. Hvis den har været kold, så er elektronerne forblevet indfanget, og mængden af elektroner er stille og roligt akkumuleret,” forklarer Mayank Jain. Luminescens afslører fortidens temperaturer Denne viden udnytter forskerne i laboratoriet. Ved at belyse feldspatten med infrarødt lys tvinger de mineralet til at frigive de ’tilfangetagne’ og ophobede elektroner. Mængden af frigivne elektroner sladrer om, hvor meget varme feldspatten har været udsat for: Hvis kun få elektroner frigives, har undergrunden været relativ varm. Jo flere elektroner der frigives, jo større har akkumulationen af elektroner været gennem tiderne, hvilket betyder, at feldspattens omgivelser har været relativt kølige. Forsker Mayank Jain lægger en prøve – i form af sandkorn – til analyse i et apparat, der kan måle luminescensen af materialet. Det er med til at afgøre, hvor gammelt materialet er.
DYNAMO 44
To see the actual publication please follow the link above