Page 38

DYNAMO 44

”Denne viden kan gøre os bedre i stand til at forudsige, hvilken effekt opvarmningen af Jorden har.” GEORG I N A K I N G , G E O LO G , S C H WE I Z Når elektronerne frigives inde i feldspatten, frigøres samtidig en overskydende energi i form af en lyspartikel – en foton. Den får feldspatten til at udsende et meget svagt lys. Dette er et velkendt fænomen, der kaldes for luminescens. I feldspattens tilfælde er lyset så svagt, at det ikke kan ses med det blotte øje, men kun opfanges af meget sensitive apparater som en såkaldt OSL-reader (Optically Stimulated Luminescence-apparat). ”Når vi har målt lyssignalet fra feldspatten med vores OSL-reader, har vi nogle informationer, som vi laver beregninger på ved hjælp af en matematisk model. Vores model tager højde for adskillige parametre, bl.a. hvor meget stråling feldspatten har været udsat for. I sidste ende får vi et estimat på, hvad den gennemsnitlige temperatur har været i den undergrund, hvor feldspatten kommer fra,” forklarer Mayank Jain. Under udviklingen af den nye metode – også kaldet OSL-thermochronometry baseret på infrarød stimulering – har forskerne brugt en væsentlig del af tiden på at forstå elektronernes opførsel inde i feldspatten samt på at validere deres metode. Valideringen er gennemført ved at hente sten fra Tysklands dybeste borehul, KTB (Kontinentales Tiefbohrprogramm der Bundesrepublik Deutschland), som er næsten 10 km dybt og mere end to årtier gammelt. Her er undergrundens temperaturer veldokumenterede, og det gav forskergruppen et datasæt, som de kunne holde op mod resultaterne fra deres nye metode. Bedre forudsigelser af fremtidens landskaber Validering af den nye metode fortsætter i Schweiz, hvor bl.a. geologen Georgina King har brugt det seneste halve år på at sammenligne data fra den nye metode med velkendte data fra klippestykker fra Himalaya. Som geolog er hun begejstret for udsigten til at bruge metoden til at få mere viden om undergrundens historie de seneste 100.000 år: ”Den seneste istid hører til Jordens nyere historie, hvor der skete dramatiske ændringer af mange landskaber. Hvis vi kan få mere viden om, hvad der eksempelvis sker med et landområde, når gletsjere smelter og forsvinder, kan Forskningstekniker Per Günther Sørensen er en del af det 10 mand store team på DTU Nutech, som udvikler, samler, tester og sælger de readere, som forskerne bruger til deres målinger. det gøre os bedre i stand til at forudsige, hvilken effekt den nuværende opvarmning af Jorden har på vores landskaber. Kan vi f.eks. forvente en forstærket erosion af bjergområder, når gletsjerne er borte? I et bjergrigt land som Schweiz, hvor der er mange landsbyer i gletsjerdale, kan det få en direkte indvirkning på mennesker, selvom det først er om mange år,” siger Georgina King. Seniorforsker Mayank Jain, maja@dtu.dk. 4. Radioaktiv kilde Bestråling af prøverne er en forudsætning for at kunne datere dem. Sammenholdt med luminescensen (dvs. det lys, materialet afgiver under stimulering) opnår forskerne en præcis tidsbestemmelse af prøverne. Kilden er typisk en betakilde (strontium), men det er også muligt at sætte andre kilder på TL/OSL-readeren, f.eks. en røntgenkilde eller en alfakilde. 38 LUMINESCENSMÅLING NY METODE DTU


DYNAMO 44
To see the actual publication please follow the link above