Page 8

DYNAMO 44

08 UDDANNELSE NYHEDER DYNAMO 44 03 16 Blandt de bedste til at uddanne til job En netop offentliggjort rangliste viser, at DTU er blandt de 150 bedste universiteter i verden til at uddanne jobegnede kandidater. Louise Simonsen, Marianne Vang Ryde Louise Amalie Juul Sønderskov DTU ligger på plads nummer 112 på listen Global Employability University Survey. Ranglisten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor administrerende direktører fra store internationale virksomheder og rekrutteringsfolk fra 21 større lande har svaret på, hvilke universiteter, de mener, producerer de mest jobparate kandidater. I undersøgelsen deltog mere end 4.600 respondenter. Ny uddannelse med internationalt studiemiljø Danmark mangler allerede i dag ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, og alle prognoser peger på, at tendensen fortsætter længe endnu. På den baggrund udbyder DTU nu en ny bachelorretning, General Engineering. Den giver, som navnet antyder, de studerende en bred ingeniørfaglig basisuddannelse med en grundig indføring i de naturvidenskabelige grundfag matematik, fysik og kemi. Samtidig skal de studerende allerede fra første semester bringe deres viden i spil i forhold til konkrete industrirelaterede problemstillinger. Med en bachelor i General Engineering kan de studerende søge ind på en lang række forskellige kandidatuddannelser, men uddannelsen vil også i sig selv være relevant for et arbejdsmarked, som efterspørger generalistkompetencer parret med forretningsforståelse og evner for kommunikation. Undervisningen foregår på engelsk for at øge rekrutteringsgrundlaget til DTU’s uddannelser. Intentionen er at skabe et internationalt studiemiljø, der kan tiltrække talentfulde studerende fra både Danmark og udlandet. Derfor er målet, at halvdelen af de optagne studerende har en international baggrund. dtu.dk/GenEng Teknik og sundhedsvidenskab går hånd i hånd DTU Veterinærinstituttet er tovholder på en ny bachelorretning, Kvantitativ Biologi og Sygdomsmodellering, hvor en del af uddannelsen består i at bruge f.eks. grise som modeller til at forstå, hvordan komplekse sygdomme hos mennesker og dyr opstår, udvikler sig og behandles. Uddannelsen er skabt i samarbejde mellem DTU og Københavns Universitet og kombinerer kompetencer fra det tekniske område med det sundhedsvidenskabelige. De færdige kandidater forventes at få job i industri- og forskningsvirksomheder og i offentlige organisationer, der arbejder inden for life science-området. De første studerende optages i sommeren 2016. dtu.dk/KBS Mødested for virksomheder og studerende Virksomheder og organisationer har mange muligheder for at samarbejde med DTU-studerende. F.eks. kan studerende udføre projekter i samarbejde med en virksomhed. Og for diplomingeniørstuderende er en praktikperiode på fem måneder i en virksomhed eller organisation en fast del af uddannelsen. Praktik- og Projektbanken er navnet på et nyt website, der vil gøre det nemmere for virksomheder, organisationer og studerende at få kontakt til hinanden. Her kan virksomheder udbyde projekter, så der er et samlet sted, hvor studerende kan se mulighederne for samarbejde og få kontakt til virksomhederne. projektbank.dtu.dk ”Det handler om at finde innovative og kreative løsninger på de problemer, vi står overfor. Mange af dem viser sig at være ret simple – det er på sin vis det, der er det innovative.” David Kovacs, formand for Engineering World Health DTU, om sit seneste ophold i Nepal, hvor han har arbejdet på at få medicinsk udstyr til at fungere under barske betingelser. ewh.dtu.dk


DYNAMO 44
To see the actual publication please follow the link above