Page 42

DYNAMO_46

terierne ikke elimineret fuldstændigt, og andre gange blomstrer infektionen op igen efter en periode. Særligt bakterien Enterococcus faecalis har vist sig at være svær at behandle; den findes som oftest i rodkanalen, når rodbehandlingen er mislykkedes. Tandlæger er derfor meget interesserede i alternative behandlinger, som er mere virkningsfulde. En anden sejlivet bakterie, som ofte findes på hospitalerne, er Pseudomonas aeruginosa, så det blev den og E. faecalis, Paul Michael Petersen valgte at starte med i dialog med forskere fra Københavns Universitet. Forskere fra DTU, Costerton Biofilm Center og Tandlægeskolen (dvs. Odontologisk Institut ved Københavns Universitet), satte således en række forsøg op, hvor biofilm med enten P. aeruginosa eller E. faecalis i forskellige udviklingsstadier blev belyst med dioder i forskellige bølgelængder. Overraskende resultat ”I udgangspunktet ville vi teste forskellige uv-C-dioder, fordi disse stråler er kendt for at være bedst til at desinficere. Men vi inkluderede også nogle uv-B-dioder, som vi bruger til at øge D-vitaminniveauet hos høns og grise. Og så viste det sig, at uv-B faktisk virkede bedst. Det kom helt bag på os, og vi måtte gentage forsøgene mange gange for at være sikre på, at det stemte,” fortæller ph.d.-studerende Aikaterini Argyraki, DTU Fotonik. Forskerne var ikke i tvivl om, at de overraskende resultater skulle forfølges, for selvom uv-B-lys også kan have en skadelig virkning på cellerne, er det stadig ikke så farligt som uv-C, der vil ødelægge cellernes DNA, hvis de kommer i kontakt med det. De første forsøg blev lavet på biofilm, som forskerne skabte i laboratoriet, men nu søger de om tilladelse til at gå videre med biofilm fra patienter, der skal have lavet en rodbehandling. ”Vi forestiller os at sætte en kegle ned i roden, som i løbet af tre uger indlejres i den bakterielle biofilm. Patienten vil ikke mærke noget, men når vi tager keglen ud, vil vi have en naturlig biofilm af forskellige bakterier at arbejde med, i modsætning til den monokultur, vi har kunnet skabe i 42 LED-TEKNOLOGI MIKROBIOLOGI Biofilm bestående af mange forskellige bakterier kan også dannes i en betændt tandrod, som tandlægen normalt behandler med en mekanisk rensning og forskellige skyllevæsker. Det er en omfattende proces, der ikke altid lykkes; i nogle tilfælde bliver bak- Biofilm belyst med uv-B-lys Biofilm belyst med uv-C-lys Biofilm uden lysbehandling I snart 100 år har man brugt antibiotika, men efterhånden overlever stadig flere bakterier disse behandlinger, enten på grund af resistens, eller fordi de slutter sig sammen i såkaldte biofilm og organiserer sig, så de bliver i stand til at modstå ydre påvirkninger. Biofilm før Biofilm efter I laboratoriet har forskerne fået bakterien P. aeruginosa til at gro som en biofilm på et filterpapir. Bakteriestammen er lavet, så den udtrykker det fluorescerende protein GFP (grønt), og farvet med propidium iodide (rødt), der kun farver døde celler. Derefter er biofilmene behandlet med enten uv-B- eller uv-C-lys. Øverst til højre kan man se en klar rødfarvning af biofilmen, hvilket altså betyder, at uv-B-behandlingen har dræbt en større del af bakterierne i biofilmen end ved uv-C-behandlingen (i midten til højre), hvor man kun kan ane den røde farve.


DYNAMO_46
To see the actual publication please follow the link above