Page 21

Dynamo_48

ENERGILAGRING ELEKTROLYSE DYNAMO 48 03 17 DTU 21 ENERGI- LAGRING PÅ DEN LANGE BANE I bare halvanden times solskin på Jorden er der energi nok til at dække verdens samlede energiforbrug i et år. Men udfordringen er at få ’høstet’ denne energi. I fotokatalytisk vandspaltning kan man bruge solenergi og katalysatorer til at spalte vand til ilt og brint. Brinten kan herefter gemmes og enten bruges til at lave elektricitet, når solen ikke skinner, eller som brændstof. Udfordringen er, at en god katalysator skal opfylde tre krav: Den skal være billig, effektiv og holdbar. I de fotokatalytiske systemer, der allerede er udviklet, kan man kun opfylde to af de tre krav – nogle er holdbare, men dyre; andre er billige, men ineffektive. Dertil kommer, at systemet skal absorbere solens lys med høj effektivitet, for at der er energi nok til vandspaltningen. I ’VILLUM Center for the Science of Sustainable Fuels and Chemicals’ arbejder professor Ib Chorkendorff, DTU Fysik, sammen med en række internationalt førende forskere på at løse denne udfordring ved at forbedre nanopartiklerne i katalysatorerne, så de bliver optimale for den reaktion, man ønsker at katalysere. Det kunne f.eks. være at omdanne sollys direkte til brint. Forskerne håber i løbet af de kommende fem-otte år at nå et gennembrud på området og dermed bidrage til at sikre både fremtidens energilagring og produktion af de kemikalier, der i dag udelukkende fremstilles af fossile ressourcer. Læs mere om centrets arbejde på v-sustain.dtu.dk Brint med elektrolyseceller Projektet er støttet af EUDP-programmet under Energistyrelsen. Biogasanlægget i Foulum hører under Aarhus Universitet. Projektpartnere er Haldor Topsøe A/S, DTU Energi, HMN Naturgas, NGF Nature Energy, EnergiMidt, DGC, Ea Energianalyse og PlanEnergi. Inspirerer til kulilteanlæg Ved siden af arbejdet med metanisering har Haldor Topsøe opnået et gennembrud inden for en beslægtet anvendelse af elektrolyse. SOEC kan også bruges til at producere CO (carbonmonoxid – også kaldet kulilte) ud fra CO2 og strøm. ”Carbonmonoxid benyttes i en række industrielle processer, bl.a. i forbindelse med produktion af medicin, elektronik og finkemikalier. Man kan få stoffet leveret med specielle lastbiler, men det er dyrt, og transporterne kræver tilladelser. Det er klart smartere at producere CO på stedet, hvor man skal bruge den, og anvende den med det samme,” siger Søren Primdahl. Anlægget, som har fået navnet eCOs (’e’ for elektrolyse og ’CO’ for carbonmonoxid), er opbygget som moduler. Modulerne kan kombineres til f.eks. et anlæg, som kan producere 96 kubikmeter CO i timen. ”Vi vurderer, at teknologien er rentabel for virksomheder, der har behov for fra ca. 25 op til et par hundrede kubikmeter CO i timen. Har man større behov, er det smartere med en anden type anlæg. Dem leverer Topsøe i øvrigt også, så på den måde passer elektrolyseanlægget fint ind i vores palet af produkter,” fortæller Søren Primdahl. Respekt for ’dødens dal’ Søren Primdahl er forsigtig med at udråbe elektrolyse som et meget stort forretningsområde for Haldor Topsøe: ”Læren fra vores brændselscelledatterselskab er, at der altid er en ’dødens dal’, som man skal overvinde for at forvandle en lovende innovativ teknologi til kommerciel fuldskala. Her er man ikke kun afhængig af egen udviklingsindsats, men også af, hvordan markedsvilkårene udvikler sig. Selvom vi nu har solgt to kommercielle eCOsanlæg, vil vi i første omgang nøjes med at glæde os over, at elektrolysen er en måde at bruge vores knowhow fra SOFC-udviklingen til at give et relevant bud på, hvordan vi kan løse nogle af de energi- og miljømæssige udfordringer, verden står overfor.” Betragtningen om markedsvilkår gælder i høj grad også for opgraderingen af biogas til metan: ”Vi har demonstreret, at det teknisk kan lade sig gøre. I de tests, som vi har udført i samarbejde med Aarhus Universitet, har vi vist, at både produktionen af brint ved elektrolyse, afsvovling af biogassen og den efterfølgende proces, hvor brinten reagerer med CO2 i biogassen og danner metan, fungerer fuldt tilfredsstillende. Men i dag mangler der bl.a. en politisk afklaring af, hvordan samspillet mellem el og gas skal etableres. I det hele taget er vi afhængige af, hvad der sker energipolitisk. Vil man fortsat satse på biogas? Og hvordan vil billedet tegne sig med hensyn til tilskudsmuligheder? Endelig er det et åbent spørgsmål, hvordan priserne på olie og dermed andre energiformer vil udvikle sig. Teknologien er ikke kommercielt moden, som markedssituationen er i dag. Imidlertid er jeg overbevist om, at der vil komme et tidspunkt, hvor vi får brug for at lagre overskydende vedvarende energi eller gøre den transportabel i form af kemikalier. I længden er det uholdbart at sende strøm ud af landet til meget lav pris. Til den tid er konvertering til bl.a. metan en oplagt mulighed,” slutter Søren Primdahl. Peter Vang Hendriksen, professor, DTU Energi, pvhe@dtu.dk


Dynamo_48
To see the actual publication please follow the link above