Page 4

Dynamo_48

04 MEDIKOTEKNOLOGI NANOPRODUKTION ULTRALYDSKANNEREN BLIVER BÆRBAR Marianne Vang Ryde Jesper Scheel Professor Jørgen Arendt Jensens datter blev født med navlestrengen to gange rundt om halsen. Hjerterytmen faldt flere gange i løbet af fødslen, og lægerne tog blodprøver og forsøgte på alle mulige måder – men uden held – at finde ud af, hvad der var galt. Havde de haft en ultralydskanner i nærheden, ville de let have kunnet stille diagnosen. Fødslen gik heldigvis godt trods de dramatiske komplikationer, men for Jørgen Arendt Jensen blev oplevelsen et tydeligt bevis på, at der er brug for den bærbare ultralydskanner, som kan ligge i en kittellomme sammen med stetoskopet. ”Ultralyd er et fantastisk redskab til at se ind i kroppen, ovenikøbet uden at skade vævet. Så ultralydskanneren skal Ultralyd er en effektiv og ufarlig metode til at se ind i kroppen. Den bruges af specialuddannede læger, bl.a. til at overvåge fostre under graviditeten, men kunne få en meget større udbredelse, hvis ikke den var forbundet med et stort og dyrt apparatur. Nu vil et nyt projekt udvikle små, bærbare ultralydskannere, være bærbar og meget mere tilgængelig – i ambulancen, på traumeafdelingen, på fødestuen, hvor som helst,” siger han. Og den vision er han i fuld gang med at gøre til virkelighed. Mange skridt på vejen Princippet i en ultralydskanner er simpelt: Man sender kraftig lyd ind i kroppen med en frekvens, som øret ikke kan opfatte, og måler, hvor lang tid der går, før ekkoet fra kroppens indre dele kommer tilbage. Men bag det simple princip ligger der kompliceret teknologi og viden på så forskellige områder som akustik, elektronik, transducerdesign og signal- og billedbehandling. For at gøre ultralydinstrumenterne bærbare skal både teknologien i transduceren, som man som kan bruges i enhver lægepraksis. Transducerelementer i nanostørrelse er en af forudsætningerne for, at ultralydskanneren kan blive bærbar.


Dynamo_48
To see the actual publication please follow the link above