Page 5

Dynamo_48

DYNAMO 48 03 17 DTU 05 Den hurtige billeddannelse forudsætter også en hurtig databehandling, men den behøver ikke foregå i selve proben og den tilknyttede dataenhed, som den gør på de almindelige ultralydapparater. Jørgen Arendt Jensen og hans kolleger har udviklet beregningsmetoder, der kræver betydeligt færre ressourcer, og har påvist, at de mange data kan behandles på en smartphone eller tablet. Man kan endda trådløst sende dataene op i skyen, hvor flere store computere kan tage sig af dem, og så begynder det for alvor at blive interessant. Forskerne har f.eks. eksperimenteret med at sende data til Tyskland Syv parter, syv ekspertiser og tilbage igen til tabletten. Der var en lille forsinkelse, men man kunne fint se billedet, samtidig med at proben blev ført hen over patientens krop. Og i randomiserede, dobbeltblindede forsøg på Rigshospitalets radiologiske afdeling kunne lægerne ikke se forskel på de nye og de gamle billeder. Netflix for skannere En traditionel ultralydkonsol er begrænset af, at der kun er to kilowatt i stikkontakterne, og at den udvikler rigtig meget varme. Med den bærbare skanner fører man effekten hen til et datacenter et andet sted, og så er den nærmest ubegrænset. Har vi først Projektet involverer i alt syv parter, som har hver deres ansvarsområde: • DTU Nanotech udvikler den siliciumbaserede transducer. • DTU Elektro udvikler integrerede kredse for elektronikken. • Center for Hurtig Ultralydsbilleddannelse på DTU udvikler billedalgoritmen. • Meggitt A/S udvikler printede prober.  • BK Medical udvikler elektronikken, og partneren STI i USA står for monteringen af proben. • Alexandra Instituttet udvikler softwaren.  • Rigshospitalet afprøver udstyret i klinikken. holder på, den komplicerede elektronik og signalbehandlingen i skanneren ændres radikalt. Og sidst, men ikke mindst er der brug for klinisk afprøvning af teknologien, der viser, at de nye metoder er mindst lige så gode som de nuværende. Hele vejen rundt er der mulighed for at optimere og skrue på de teknologiske håndtag, og det arbejdes der på i et stort femårigt projekt ledet af Jørgen Arendt Jensen, der også er leder af Center for Hurtig Ultralydsbilleddannelse ved DTU Elektro. Projektet involverer desuden forskere fra DTU Nanotech, virksomhederne BK Medical og Meggitt A/S, Alexandra Instituttet i Aarhus og Rigshospitalet. ”Det er helt afgørende, at vi har hele spektret af ekspertiser med, hvis vi skal nå målet om et billigt og let tilgængeligt ultralydapparat, som kan blive en del af den praktiserende læges normale udstyr. Og det mener jeg bestemt er realistisk. Vi har allerede nået mange delmål og udtaget en stribe patenter, og projektet slutter først om halvandet år,” siger Jørgen Arendt Jensen. Forenkling For 30 år siden var der ikke mange, som forestillede sig, at man ville kunne have sin computer i lommen. Men som det er gået med vores smartphones, vil det altså også ifølge Jørgen Arendt Jensen gå med ultralydapparaterne. En af forudsætningerne er en radikalt anderledes optagelse af ultralydsignalerne, som DTU har været pioner inden for. ”Vi har udviklet en ny måde at danne billeder på kaldet syntetisk apertur-billeddannelse. I stedet for at kigge i en retning ad gangen, så kigger vi i alle retninger på samme tid. På den måde kan vi lave meget hurtigere billeder – vi kan vise op til 1.000 billeder i sekundet, og dermed kan vi se hjertet slå og blodet strømme, samtidig med at billedet bliver skarpere og mere præcist. Vi har også udviklet nye prober til 3D-billeddannelse, som reducerer datamængden med en faktor 60,” fortæller han. Komponenterne til de små skannere produceres ved hjælp af robotter i renrum på DTU Danchip.


Dynamo_48
To see the actual publication please follow the link above