Page 16

Dynamo_49

16 INDUSTRI 4.0 3D-PRINT DYNAMO 49 05 17 DTU Christina Tækker All Over Press SYV TING, MAN KAN 3D-PRINTE 1. BRILLER Firmaer er begyndt at printe skræddersyede brillestel. Det fungerer ved, at man uploader et billede af sig selv på en webshop, og herefter trækker man et brillestel hen over sit ansigt og justerer det, så det passer til hovedformen. Stellet produceres først, når man har bestilt det. 2. BYGNINGER Teknikken til at 3D-printe et hus findes allerede. I Kina 3D-printer man et kulturbyggeri i syv etager. Spørgsmålet er, om det er billigere at bygge et hus med en computerstyret betonkanon, end det er at støbe elementer på en fabrik og køre dem til byggepladsen. I så fald er byggebranchen en branche, der kan blive vendt på hovedet. 3. HØREAPPARATER 3D-print minimerer arbejdsgangene til nye høreapparater. Hvor man tidligere gik igennem en lang, manuel proces, digitaliserer man nu øregangens form med et kuglekamera og 3D-printer et kundetilpasset høreapparat. 4. ORGANER Den første 3D-printede nyre er indopereret i en kanin. Teknologien går under navnet tissue engineering, hvor man fremstiller reservedele til kroppen i patientens eller dyrets eget væv. Man arbejder også med skin grafting. I stedet for at flytte huden fra et område af kroppen til et andet bruger man lag af levende celler, der afsættes på et gelémedium og bygges langsomt op med en 3D-struktur. 5. LUFTFART Flyproducenter som Boeing og Airbus bruger 3D-printede metalkomponenter til at fremstille stærkere gasturbiner og jetmotorer end hidtil. Bag 3D-printene står GE Aviation, der er et datterselskab af den amerikanske teknologi- og servicekoncern General Electric. 6. SPORTSUDSTYR Vi begynder at se flere sportsgrene, hvor man tager relativt dyre fremstillingsforme ind for at tilpasse dem den enkelte idrætsudøvers anatomi. Man begyndte med at forme dele til Formel 1- biler, hvilket gjorde bilerne lettere og mere aerodynamiske. Nu printer man også konceptuelt sportsudstyr som fodboldstøvler i 3D. Målet er, at få fodboldspilleren til at præstere bedre. 7. PIZZAER Kan man printe en pizza? Ja, madprinteren virker som markedets øvrige 3D-printere ved at den bygger et print op af forskellige lag af materiale. Her er materialet dej, sauce og ost, der printes lagvis på en bageplade.


Dynamo_49
To see the actual publication please follow the link above