Page 29

Dynamo_49

DYNAMO 49 05 17 DTU 29 Sådan fungerer transceiveren Bifrost Communications har udviklet en såkaldt kohærent modtager, der er en enhed, som forstærker og skiller fiberoptiske signaler. I dag rækker den del af netværket, der går ud til slutbrugeren eller den mobile antennemast, ti km. Man kan kun sætte én kanal på fibernettet. Eller én farve lys. Hvis man skal have flere kanaler på fiberen, må modtageren selv vælge kanalen i hjemmet, på samme måde som man vælger en tv-kanal. Mens antennen modtager alle tv-stationer, vælger man selv, hvilken kanal der kommer ud på skærmen. Teknologien i opfindelsen fungerer ved, at en lille laser inde i modtageren forstærker det lys, der har samme farve som den selv. Hvis der kommer fire kanaler ind, ’tuner’ man den laser, der sidder hos modtageren, til at ramme en af kanalerne. Den kanal bliver forstærket mellem ti og 100 gange. anvende den samme fiberforbindelse. Det betyder, at rækkevidden på hver central kan vokse fra ti til 40 km. Samtidig kan antallet af brugere øges fra 32 til 256 pr. fiber. Det giver en markant reduktion af både driftsomkostninger og strømforbrug i teleselskabernes datanet. ”Sidegevinsten er, at teleoperatørerne kan fjerne 90 pct. af centralerne og spare strøm. På få år er internettets andel af verdens samlede energiforbrug steget fra to til syv pct. Til sammenligning bruger luftfarten to pct. I øjeblikket bruger internettet altså fire gange så meget energi som hele luftfartsindustrien. Og det stiger med 13 pct. om året. Så der er mange penge at spare,” fortæller Jesper Bevensee Jensen. Billige standardkomponenter Idéen går ud på at bruge billige standardkomponenter som f.eks. den type laser, man kender fra en optisk mus. Komponenterne bliver bare brugt på en ny måde. Bag opfindelsen ligger et stort analysearbejde med avancerede måleinstrumenter til at undersøge, hvordan man simplificerer systemerne, hvordan man fjerner de dyre komponenter, og hvordan signalet ser ud, når det kommer fra en billig komponent. Arbejdet har krævet et tæt samarbejde mellem DTU Elektro, DTU Fotonik og DTU Mekanik. ”Teknikken kombinerer laserfysik, fibertransmission og elektronisk signalbehandling. Tre discipliner, der ligger langt fra hinanden, og som ikke er oplagte at kombinere. Det er måske også en af grundene til, at vi er de eneste, der fandt den løsning,” fortæller Jesper Bevensee Jensen. Netflix hakker Behovet for at øge kapaciteten på netværket er stigende. Det skyldes ikke mindst, at flere streamer film og serier fra f.eks. Netflix, og at nye digitale teknologier som virtual reality er dukket op. En øget internetbåndbredde vil derfor være en motor for vækst, mener Jesper Bevensee Jensen: ”Studier viser, at de steder, hvor der etableres fibernet helt ud til slutbrugerne, skaber det vækst i samfundet. Det bliver nemmere at have hjemmearbejdsplads, og det bliver nemmere at starte en ny virksomhed op, fordi der er den nødvendige båndbredde. I dag er der mange, der ikke kan komme på fiber, fordi det er for dyrt for telebranchen at oprette flere centraler i yderområderne. Dem kan man nå ud til med vores teknologi – uden at oprette flere centraler. På den måde er vores løsning fremtidssikret. Når man løber tør for båndbredde, kan man bare sætte flere kanaler på – i stedet for at grave flere fibre ned.” Om fremtiden for virksomheden siger Jesper Bevensee Jensen: ”Selvfølgelig drømmer jeg om en økonomisk gevinst. Men det, der driver mig, er at finde en løsning, der gør folks hverdag lettere.” Jesper Bevensee Jensen, gæsteforsker, DTU Fotonik, jebe@fotonik.dk bifrostcommunications.com Den nye transciever bygger på to pantenter, som Jesper Bevensee Jensen fik via DTU.


Dynamo_49
To see the actual publication please follow the link above