Page 32

Dynamo_49

32 INDUSTRISAMARBEJDE INNOVATION Matematik foregår ikke kun ved skrivebordet. For Poul G. Hjorth handler det om at komme ud i verden og løse problemer. Hjælp til industrien Poul G. Hjorth, lektor på DTU Compute, er ekspert i at anvende matematik i industrielle sammenhænge, og han glæder sig over, at industriel produktion er fuld af matematiske udfordringer. Når han får mulighed for at komme ud i verden og hjælpe virksomheder, slår han til. ”Som matematiker synes jeg, det er givende at se matematikken fungere konkret ude på et betongulv. At se store maskiner, eller hvad man nu lige arbejder på, i funktion, er en stor inspiration for mig. Som et teknisk universitet råder DTU over både teoretiske og mere anvendte matematikere, og det er netop i vekselvirkningen mellem dem, at innovationen opstår,” siger Poul Hjorth. Og virksomhederne ringer ofte. Poul Hjorth har 20 års erfaring med at hjælpe erhvervslivet med at løse svært gennemskuelige matematiske problemer, og det giver en vis erfaring at trække på. Erfaringen bruger han blandt andet til at overbevise fremtidige ingeniører, han underviser på DTU, om at alt hvad de lærer, kan bruges til noget. ”Vores studerende spørger nogle gange, hvorfor de egentlig skal lære lige præcis dét her, for det skal de da aldrig bruge. Men med mange års samarbejde med alverdens virksomheder i bagagen har jeg en del konkrete eksempler på, hvordan man bruger nogle af matematikkens også lidt mærkelige discipliner i virkeligheden.” Gudfar til sjældne pingviner DTU Computes matematiske rejsehold er en del af det internationale samarbejdsprojekt ESGI – European Study Group with Industry. Rejseholdet tager flere gange om året ud til virksomheder og løser problemer ved hjælp af matematikken. Gennem årene At se store maskiner i funktion er en stor inspiration for matematiker Poul G. Hjorth har Poul Hjorth bl.a. samarbejdet med LEGO, Novo Nordisk, Danfoss og et utal af mindre og mellemstore virksomheder. Turen gik også til engang England, da en zoologisk have stod med et problem. ”Igennem ESGI-samarbejdet blev vi kontaktet af Bristol Zoo i England. Her havde de nogle sjældne og truede pingviner, som de gerne ville have flere af. Men uanset hvad den zoologiske have gjorde, kunne de ikke få pingvinæggene til at klække. I samarbejde mellem biologer og matematikere, fandt vi ud af, at æggene skulle rotere med en meget bestemt hastighed – ligesom de gør, når pingvinerne står med æggene på fødderne i naturen. Så vi afleverede en rapport med løsningsforslaget til Bristol Zoo, og et halvt år senere ringede de og lykønskede os med, at vi var blevet gudfædre til en hel flok sjældne pingviner,” siger han. Vil berige tilværelsen Adspurgt hvilken virksomhed han selv allerhelst vil arbejde med, svarer Poul Hjorth: ”Hvis jeg selv skulle vælge, gad jeg godt løse en opgave for nogle af de danske bryggerier. Jeg er sikker på, at vi kan hjælpe dem med et eller andet matematisk problem. Og jeg ved, at flere engelske bryggerier har haft glæde af samarbejdet med universiteterne. Det er specielt inspirerende at løse et matematisk problem, når det produkt, det hele handler om, er noget, man synes, beriger tilværelsen.” Matematisk rejsehold DTU Computes rejsehold fungerer som en uformel udgave af ESGI. Her kan virksomheder kontakte rejseholdet med en matematisk problemstilling. Hvis der er en mulighed for, at løsningen kan findes, rykker Poul Hjorth og andre matematikere ud med meget kort varsel. Andreas Johansen Mikal Schlosser


Dynamo_49
To see the actual publication please follow the link above