36 RADARTEKNOLOGI OVERVÅGNING AF DRONER objektet, der udsender det, bevæger sig væk fra iagttageren, og mindskes, når objektet nærmer sig. Det er den effekt, der gør, at en ambulance skifter lyd, når den kører forbi os. Effekten bliver kraftigere, jo hurtigere objektet bevæger sig. Derfor kan en dopplerradar bestemme hastigheden af objektet med meget stor nøjagtighed ud fra ændringen i bølgelængden af det signal, som kastes tilbage fra objektet. Man kan også bestemme objektets bevægelsesretning med meget stor nøjagtighed. Da Weibel snød fysikken Kort sagt giver en dopplerradar meget mere information om det objekt, man har fundet. Til gengæld vil lærebøgerne sige, at dopplerradaren er svagere i forhold til en pulsradar, hvad angår at dække et stort område af himlen og bestemme afstand ud til objekterne. Men begge begrænsninger er det lykkedes Weibel at overvinde. I 2003 kombinerede virksomheden dopplerteknologien og pulsteknologien i samme radar. Dermed kunne man bestemme et objekts hastighed og 3D-position meget nøjagtigt. ”Næste skridt blev taget for et par år siden, da vi fik mulighed for at byde på opgaven om at udvikle to systemer til 3D-flyovervågning i Indonesien. Traditionelt har vores systemer ikke været brugt til generel flyovervågning, men vi havde en idé til, hvordan vi populært sagt kunne ’snyde fysikken’, så vores dopplerradar blev anvendelig også til det,” fortæller Peder R. Pedersen. Løsningen består i, at radaren skifter vinkel i forprogrammerede ryk, så man får skannet hele det ønskede område af himlen. ”Det lykkedes os at demonstrere, at løsningen lever op til forventningerne, og vi endte med at vinde begge kontrakter.” Svært at overvåge droner Det viste sig, at denne løsning også er rigtig god til netop droneovervågning, som ellers udfordrer de traditionelle radarsystemer. Peder R. Pedersen forklarer: ”Helikopterdroner er i stand til at flyve ganske langsomt. Det gør dem vanskelige at opdage for en pulsradar, men ikke for en dopplerradar. For mens hele dronen bevæger sig langsomt, er der jo stor hastighed på rotoren. Det giver et karakteristisk signal i en dopplerradar.” Sådan ser målingerne ud, når en dopplerradar har sporet en drone. Dopplerradaren detekterer både objektets bevægelsesretning og hastighed. Her bliver en helikopterdrone detekteret med en radar, der også har indbygget et optisk sensorsystem. Det var dog ikke ligetil at overføre den indonesiske løsning til droneovervågning. ”Der er flere udfordringer ved dronerne, ud over at de er små og kan flyve lavt. Specielt helikopterdronerne er meget manøvredygtige. Det kan en dygtig dronefører udnytte til at gemme dronen mellem uvedkommende objekter som træer, bygninger, fugle og andet,” siger Peder R. Pedersen. Weibel Scientific har derfor valgt at alliere sig med en anden dansk virksomhed, CST (Copenhagen Sensor Technology). CST har udviklet et optisk system, som er bygget sammen med Weibels radar. Ved at kombinere radar og optiske sensorer får man meget stor sikkerhed for dels at kunne spore en drone, dels at undgå falske alarmer, som f.eks. når en fugl flakser forbi. De optiske sensorer bidrager desuden til at identificere dronen. ”Det er denne kombinerede løsning, vi især forventer at sælge til brug for droneovervågning. For eksempel byder vi lige nu på fire opgaver, der drejer sig om overvågning af dronetrafik ved havne,” fortæller Peder R. Pedersen. Hvor stort området vil blive for Allerød-virksomheden, er endnu svært at sige: ”Kundernes beslutning vil i høj grad afhænge af, hvordan de har tænkt sig at reagere på de droner, som en
Dynamo_49
To see the actual publication please follow the link above