DYNAMO 49 05 17 DTU 39 KAN ADVARE OM ISBJERGE OG PIRATER Et andet DTU-projekt omfatter udviklingen af en drone, der er i stand til at flyve langt og til at lette og lande lodret på et skib. Forskere fra DTU Space og DTU Miljø har udviklet dronen Smart UAV (Unmanned Aerial Vehicle – den tekniske term for en flyvende drone) i samarbejde med den nordjyske virksomhed Sky-Watch. ”Smart UAV er studerende og forskeres drømmeværktøj, fordi den er meget fleksibel. Alt efter behov kan den konfigureres til at teste mange forskellige proof of concept-applikationer,” siger forsker Jakob Jakobsen, DTU Space. Han er projektleder på Smart UAV-projektet, som er støttet af Innovationsfonden. Ud over selve dronen er der udviklet en række instrumentpakker i projektet. ”F.eks. kan Smart UAV benyttes i projekterne om blåmuslinger og ålegræs. Eller den kan udføre andre former for miljøovervågning, finde højdeprofiler for floder eller sættes ind på redningsaktioner til søs,” forklarer Jakob Jakobsen. ”Man kan også sende dronen ud fra et fragtskib, når man skal sejle i et farvand med risiko for isbjerge, eller man kan bruge den til at spotte piratfartøjer på sikker afstand.” MAGNETOMETRE FINDER MINER Senest har seniorforsker Arne Døssing, DTU Space, modtaget finansiering fra Innovationsfonden til et projekt, der skal udvikle en særlig version af Smart UAV, som kan finde ikke-eksploderede miner. Der menes fortsat at befinde sig over 10.000 miner fra anden verdenskrig i havet og på land i Danmark. Den kommende drone skal forsynes med magnetometre. Den skal udnytte, at minernes magnetiske profil adskiller sig klart fra omgivelserne. Projektet sker i samarbejde med Sky-Watch A/S, Geo, DONG Energy samt Forsvaret. ”Smart UAV er et godt eksempel på et koncept, som har et meget bredt udviklingspotentiale. Listen over mulige anvendelser vil helt sikkert blive ved med at vokse,” siger Michael Linden-Vørnle og tilføjer, at droneforskningen på DTU skal ses i et større perspektiv: ”Det handler ikke kun om individuelle droner og systemer som Smart UAV. Vi vil gerne fokusere på, hvordan autonome droner i alle domæner – til lands, til vands og i luften – kan supplere og komplementere vores eksisterende infrastruktur. Ud over selve teknologien kræver det også fokus på, hvordan vi tænker dronerne ind i forhold til andre systemer. I sidste ende handler det også om at sikre danske virksomheders mulighed for at få del i det store vækstpotentiale, der ligger i dronebaseret infrastruktur.” STYR PÅ ÅLEGRÆSSET Projektet i Vadehavet finansieres af EU-midler, som forvaltes af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen. Lykkes innovationen i projektet, er der håb om, at metoden kan indgå i den løbende overvågning af skaldyr i danske farvande. ”På den måde kan vi forhåbentlig bidrage til en bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. En vigtig sidegevinst ved at benytte regelmæssig droneovervågning er, at man løbende får dokumentation for ændringerne i positionerne af skaldyrsbestandene og dermed overblik over, hvor fiskeriet potentielt kan foregå,” siger Pernille Nielsen, DTU Aqua. I Horsens Fjord og i Lillebælt gennemfører Dansk Skaldyrcenter et beslægtet projekt i samarbejde med DTU Space DroneCenter. Her testes det, om droner også kan kortlægge bestande af blåmuslinger, som ligger på dybere vand. I modsætning til Vadehavet bliver muslingerne i de to farvande ikke blotlagt ved lavvande. Hovedformålet med projektet er imidlertid at udvikle metoder til dronekortlægning af ålegræs. ”Det er fordi, ålegræs er en vigtig indikator for sundhedstilstanden af marine økosystemer. Med droner er det muligt at overflyve veldefinerede arealer og genbesøge præcis de samme områder år efter år. Samtidig vil droneflyvning være billigere i forhold til flyfotografering, som også er en mindre nøjagtig metode,” siger Pernille Nielsen. Projektet blev indledt i 2016 og strækker sig over to år. Hovedparten af droneflyvningerne sker i løbet af 2017.
Dynamo_49
To see the actual publication please follow the link above