42 GENSEKVENTERING SUPERCOMPUTING de gør det. Vi vil også se på, hvilke mikroorganismer der findes på og i planterne, da de bidrager til den samlede genpulje. Man kan lidt populært sige, at vi ønsker at aflure planterne deres hemmelige opskrifter, så vi selv kan starte en produktion af de værdifulde stoffer ved hjælp af syntesebiologi. Dermed kan vi helt undgå at forstyrre regnskovens økosystem og i stedet være med til at bevare den.” Kemisk krigsførelse Med på holdet i Brasilien er professor ved Københavns Universitet Birger Lindberg Møller, som er ekspert i planters bioaktive naturstoffer. Han forklarer, hvordan de mange interessante stoffer, som planterne producerer, er en del af en avanceret kemisk krigsførelse, hvor planterne forsvarer sig mod angreb fra f.eks. mikroorganismer og insekter. ”Vi er i gang med at udvikle metoder til at producere komplekse plantestoffer i f.eks. alger ved hjælp af sollys. Udfordringen er kortlægningen af den biokemiske syntesevej og udviklingen af systemet i alger. Men når først dette er på plads, er produktionsformen forholdsvis simpel, og vores plan i dette projekt er at starte en produktion i Brasilien, som kommer landet til gode i form af indtjening og arbejdspladser, og som dermed er et alternativ til at fælde regnskoven og bruge jorden til kvæghold,” forklarer Birger Lindberg Møller. Planen er at starte med at kortlægge generne for nogle af de planter, som man allerede ved, har et bestemt medicinsk eller bioteknologisk potentiale. Det gælder f.eks. planterne Açaí, og Jambu (se faktaboksene på denne og forrige side). Men projektet skal også kortlægge helt ukendte planter. ”Vi er allerede i gang med at sekventere den gruppe af planter, der kaldes Jaborandi, som i dag er truet på grund af deres medicinske egenskaber. Det sker i samarbejde med dygtige brasilianske forskere,” forklarer lektor Bent Petersen fra DTU Bioinformatik. ”Vi ville aldrig kunne gennemføre et projekt som dette uden en REGNSKOVSPLANTER I MEDICINSKABET AÇAÍ – Euterpe oleracea Açaí-bær kommer fra açaí-palmen, der har sit oprindelige voksested langs floder i Amazonas’ regnskov. Bærrene høstes både vildt og i plantager, og de er en vigtig del af lokalbefolkningens diæt, men i begyndelsen af 2000-tallet blev bærrene bragt med til USA og udråbt som den nye ’superfood’, der efter sigende både skulle kunne sænke kolesterol og virke som antialdringsmiddel pga. af et højt indhold af antioxidanter. Hermed blev açaí en af de hurtigst voksende fødevareingredienser nogensinde, og i dag er supermarkederne fulde af produkter, som reklamerer med, at de indeholder açaí. Det gælder alt fra is til ansigtscremer. Det er desuden blevet hævdet, at açaí-bærret skulle mindske risikoen for hjerte kar-sygdomme, kræft, alzheimer og mange andre kroniske sygdomme. Men dette er ikke videnskabeligt dokumenteret. Den brasilianske forskningsinstitution Embrapa (Brazilian Agricultural Research Corporation, Ministry of Agriculture) forsker i açaí. Holdet besøgte Embrapa, og et muligt samarbejde omkring gensekventering af açaí-palmen er undervejs.
Dynamo_49
To see the actual publication please follow the link above