Page 43

Dynamo_49

DYNAMO 49 05 17 DTU 43 REGNSKOVSPLANTER I MEDICINSKABET JABORANDI – Pilocarpus microphyllus Blade fra jaborandi-planten bruges til at udvinde stoffet pilokarpin, som bl.a. anvendes til behandling af den alvorlige øjensygdom grøn stær. Den store efterspørgsel på dette stof har ført til, at planten i dag er på listen over truede plantearter. Et forskningsprojekt ved DTU Bioinformatik skal nu i samarbejde med Plantebiokemisk Laboratorium på Københavns Universitet identificere de gener, der er involveret i biosyntesen af pilokarpin med henblik på senere at kunne starte en lysdreven produktion af stoffet f.eks. i alger. rigtig god brasiliansk forskningspartner, og det var faktisk mødet med Guilherme Oliveira fra Vale Institute of Technology (ITV) i Belem, Brasilien der for alvor fik dette projekt til at tage form i vores hoveder.” Netop Guilherme Oliveira var vært for det danske forskerhold i Brasilien. Supercomputeren på DTU Samarbejdsprojektet kommer til at generere enorme mængder data, og de store beregninger vil komme til at foregå i DTU’s supercomputer, Computerome, som ved hjælp af cloud-teknologi bliver sat op til at kunne håndtere forskningssamarbejdet på tværs af kontinenter. Projektet handler ikke kun om at generere store mængder data, men også om at bearbejde og anvende disse data på en smart måde, bl.a. ved hjælp af kunstig intelligens. Og det er grunden til, at bioinformatikere, der normalt sidder bag en computerskærm, nu bevæger sig ind i junglen. Målet er at træne computere i at genkende interessante planter eller stoffer, enten på deres udseende eller på deres genetiske profil, og herved skabe et intelligent workflow, som vil gøre den enorme opgave, det er at sekventere Amazonas, lidt mere overkommelig. Thomas Sicheritz-Pontén, professor, DTU Bioinformatik, thomas@cbs.dtu.dk Bent Petersen, lektor, DTU Bioinformatik, bent@cbs.dtu.dk Se video fra Amazonas-turen på kortlink. dk/psvn


Dynamo_49
To see the actual publication please follow the link above