12 KVANTETEKNOLOGI TEMA DTU
15 Kvantesamfundets fortrop
17 Kvantecomputere kræver ny kryptering
20 Diamanter sporer kræft
NEDTÆLLING:
DET GLOBALE
KVANTEKAPLØB
ER I GANG
Der investeres massivt i kvanteteknologi
verden over. Danmark er blandt de
nationer, der har meldt sig ind i det
globale race, hvor vinderne bliver dem,
der både mestrer den forunderlige
kvantemekanik og samtidig formår
at lave forretning ud af den.
Kort om kvantemekanik
Kvantemekanik – eller kvantefysik – er en
gren af fysikken, der beskæftiger sig med
stoffers og det elektromagnetiske felts
egenskaber på partikelniveau.
Tre kvantemekaniske grundprincipper:
1. Et objekt kan i den mikroskopiske verden
være i en ’superpositions’ tilstand, hvilket
vil sige, at det kan antage to værdier
på samme tid. F.eks. kan objektet være
to steder i rummet på samme tid. Det
distancerer os fuldstændig fra den
klassiske fysik, som siger, at et objekt
kun kan have én værdi.
2. Hvis man laver en måling på et objekt,
f.eks. et atom – som altså kan befinde
sig to steder samtidig – vil atomet i
måleøjeblikket kollapse og derefter kun
antage én værdi. Dvs. hvis atomet befandt
sig i en superposition af at være
to steder samtidig, vil det efter måling
kun være ét sted.
3. To partikler kan være forbundet med
hinanden, uanset hvor langt de er
fra hinanden i universet, og hvis man
ændrer den ene partikel, vil den anden
kunne ’mærke’ ændringen. Man siger, at
de er kvantemekanisk korreleret. Dette
kaldes for ’entanglement’.
KILDE: DTU PODCAST MED PROFESSOR ULRIK LUND ANDERSEN, LEDER AF
GRUNDFORSKNINGSCENTRET MAKROSKOPISK KVANTETEKNOLOGI
OG AF DET TVÆRFAGLIGE CENTER QUANTUMDTU. HØR HELE
PODCASTEN PÅ DTU.DK/PODCAST.