30 SUNDHEDSTEKNOLOGI BIOMEDICINSK SIGNALBEHANDLING
Alarm
giver epileptikere Epileptiske anfald kommer
pludseligt og kan være
livstruende. Men en alarm
udviklet i samarbejde
mellem læger, en teknologivirksomhed
og forskere ved DTU
Elektro forbedrer trygheden for epileptikere
markant.
”De alvorligste anfald kan lamme
patienten, som bliver ude af stand til
at kalde på hjælp. Derfor er mange
epileptikere nervøse for at forlade
deres hjem. De frygter at få et anfald og
komme til at ligge hjælpeløse et vilkårligt
sted. Med alarmen bliver der sendt
besked til en eller flere pårørende, i
samme øjeblik et anfald begynder,”
siger overlæge Sándor Beniczky, leder
af afdelingen for Klinisk Neurofysiologi
ved Epilepsihospitalet Filadelfia.
Læger, forskere og en virksomhed har i
samarbejde udviklet en alarm, der letter
hverdagen for patienter og pårørende.
Morten Andersen
Isa Conradsen, Peder Hjulmand Søby
Alarmen består af to apparater; dels
en sensor, som patienten bærer på
armen, dels en modtagerenhed, der
står i radiokontakt med sensoren.
”De pårørende har stor glæde af
alarmen. F.eks. har forældre til børn
med epilepsi ofte svært ved at sove.
De vågner ved den mindste lyd. Var
det mon et anfald? Men nu ved de, at
de kun skal bekymre sig, når de får en
alarm,” forklarer Sándor Beniczky.
Komplet modellering
af kroppen under anfald
Bag produktet ligger et mangeårigt
samarbejde, der begyndte som to uafhængige
projekter.
I det ene projekt arbejdede virksomheden
IctalCare på at fremstille en
alarm til epilepsipatienter. IctalCare
blev stiftet i 2007 som et datterselskab
af Delta (i dag en del af Force Technology)
og Coloplast på baggrund af et
længere forskningssamarbejde om
elektroniske plastre med navnet ePatch.
Det andet projekt blev også indledt i
2007, hvor lektor Helge B.D. Sørensen,
DTU Elektro, etablerede et samarbejde
med en række af landets førende lægelige
eksperter i epilepsi, heriblandt
Sándor Beniczky.
”I dette projekt gik vi grundvidenskabeligt
til værks. I stedet for at
gå direkte efter at udvikle en alarm
ønskede vi først at indsamle en stor
mængde data, som beskriver, hvad der
sker i kroppen under et epilepsianfald,”
siger Helge B.D. Sørensen.
Her fik forsøgspersoner monteret
op til 23 forskellige sensorer på arme,
5
a
5
b
0
sEMG mV
0
0 50 100 150 200
-5
0 50 100 150 200
-5
60
c
Hz
60
d
40
20
Frequency
40
20
50 100 150 200
0
Time s
50 100 150 200
0
Time s
Der ligger omfattende
målinger af
muskelsignaler bag
epilepsialarmen.
Herunder ses f.eks.
målinger af hhv.
muskelaktiviteter,
-accelerationer og
-vinkelhastigheder
under både virkelige
(figurerne a og c) og
simulerede (figurerne
b og d) epilepsianfald.
Målinger, der
har gjort forskerne i
stand til at designe
algoritmer, som kan
afgøre, om der er et
anfald eller ej.
0 50 100 150 200
150
100
50
0
Acceleration m/s2
a
c
50 100 150 200
60
40
20
0
Time s
Frequency Hz
0 50 100 150 200
150
100
50
0
b
50 100 150 200
60
40
20
0
d
Time s
ILLUSTRATIONER FIGURERNE ER FRA ISA CONRADSENS PH.D.-AFHANDLING ’DETECTION OF EPILEPTIC SEIZURES WITH MULTI-MODAL SIGNAL PROCESSING’ PÅ DTU ELEKTRO.