FOTO JOACHIM RODE
FOTO ALL OVER PRESS
6 | FORSKNING / RESEARCH | NR. 2·2018
13 years’ detective work resulted in doctorate
DOCTORAL DISSERTATION When Denmark
talks about the green conversion, it
does not mean getting rid of all fossil fuel infrastructure
in one fell swoop and migrating
to new sources of fuel such as hydrogen from
one day to the next. In January, Anke Hagen,
Head of Section at DTU Energy, defended
her doctoral dissertation on ceramic fuel
cells, which is one of the solutions that can
be used both now and in the future without
the need for fossil fuels. During her defence,
she explained how for 13 years she had studied
technological fuel cells under different
temperatures and gas compositions.
Med elektrokemi, dataanalyse og mikroskopi
har Anke Hagen fået en dyb forståelse
af brændselscellers virkemåde.
With the help of electrochemistry, data analysis,
and microscopy, Anke Hagen has gained a
deep understanding of how fuel cells work.
■■Få mere at vide
Anke Hagen, sektionsleder, DTU Energi, anke@dtu.dk
PhD cooperation on big shark genetics
GENETICS DTU and the Australian University
of Queensland have just concluded a
PhD agreement to stimulate research collaboration
between the two strategic partners,
facilitating the mobility of the PhD students
and strengthening collaboration between the
involved research environments.
By assigning two supervisors to the PhD
students’ projects, the students can benefit
from the perspectives, skills, and knowledge
from the two countries.On 28 February, Phillip
Binning, Senior Vice President, Dean of
Graduate Studies and International Affairs,
visited the University of Queensland, where
he signed the so-called PhD co-supervision
agreement.
13 års detektivarbejde
blev til en doktorgrad
DOKTORAFHANDLING Anke Hagen har som få forsket i keramiske brændselsceller, der er
effektive til at producere strøm og bruger brændstoffer fra vedvarende kilder.
Samarbejde med University of
Queensland om de store hajer
GENETIK Dansk-australsk hajstudie er det første i en række ph.d.-forløb, der skal stimulere
forskningssamarbejdet mellem DTU og University of Queensland.
Af Christina Tækker
Når Danmark taler om grøn omstilling,
kan man ikke skrotte al infrastruktur for
fossile brændsler på en gang og bare gå
over til nye, som f.eks. brint, fra den ene
dag til den anden. Anke Hagen, der er
sektionsleder på DTU Energi, forsvarede
i januar sin doktorafhandling om keramiske
brændselsceller, som er en af de løsninger,
der kan anvendes både nu og i en
fremtid uden fossile brændstoffer.
Hun fortalte under forsvaret, hvordan
hun gennem 13 år har studeret teknologiske
brændselsceller under forskellige
temperaturer og gassammensætninger
og forsket i, hvad der sker i de ca. 60
afgørende mikrometertykke lag inde i
brændselscellerne. Det gør hende til en
af de første forskere, der har opnået forståelse
for samspillet mellem de kemiske
egenskaber og strukturer på mikroskala.
„Det banebrydende ved min doktorafhandling
er, at jeg har arbejdet i hjertet
af teknologien og brugt utraditionelle og
nye metoder. Det har givet mig en vigtig
viden om, hvad der sker i brændselscellernes
lag – helt ned på mikroniveau,“ siger
Anke Hagen.
„Forskningen har givet mig en grundlæggende
forståelse af, hvordan SOFCmaterialer
(solid oxide fuel cells) og deres
strukturer vekselvirker. Det er afgørende
for, hvor godt teknologien virker – især
med henblik på ydelse og holdbarhed,
som er helt afgørende parametre, når det
kommer til at anvende brændselsceller i
et fremtidigt energisystem.“
Som en detektiv
På nogle punkter kan man sammenligne
Anke Hagen og hendes forskning med
en detektiv, der skal løse et mysterium.
Mens detektiven bruger overvågning,
gps og lup, har Anke Hagen bl.a. brugt
elektrokemi, dataanalyse og mikroskopi
til at finde en logisk forklaring på de ofte
modstridende forskningsresultater.
SOFC-brændselscellerne, som Anke
Hagen har studeret, adskiller sig nemlig
fra de mere traditionelle lavtemperaturbrændselsceller
ved, at man kan bruge
forskellige brændstoffer som metan, brint
og kulbrinter. Det gør det muligt at anvende
biogas og naturgas. Ydermere omdanner
den specifikke brændselscelle kemisk
energi til elektrisk energi og varme
med meget høj effektivitet. Dermed kan
man producere mere strøm end kraftvarmeværker.
„I dag begynder der at komme kommercielle
produkter med disse brændselsceller
på markedet. I Japan manglede
man strøm, efter de nukleare kraftværker
lukkede i kølvandet på Fukushima-ulykken.
Det har formentlig motiveret en del
kunder til at anskaffe sig en SOFC-baseret
mikro-kraft-varmeenhed, som kobles til
naturgasnettet i hjemmet for at producere
strøm og varme. I USA køber store virksomheder
som Google og NASA strøm
fra SOFC’er i stedet for det ofte ustabile
strømnet,“ siger Anke Hagen.
Hendes håb er, at teknologien også
kan udvikles til transportsektoren og
producere strøm til lastbiler og skibe eller
endda drive køretøjer.
Af Christina Tækker
DTU og australske University of Queensland
har netop indgået en ph.d.-aftale,
der skal stimulere forskningssamarbejdet
mellem de to strategiske partnere,
lette mobiliteten for de ph.d.-studerende
og styrke samarbejdet mellem de berørte
forskningsmiljøer.
Ved at der knyttes to vejledere til de
ph.d.-studerendes projekter, kan de studerende
drage nytte af perspektiver, færdigheder
og viden fra to forskellige lande.
Den 28. februar besøgte DTU-dekan
Phillip Binning University of Queensland,
hvor han bl.a. underskrev aftalen
om såkaldt ph.d.-co-supervision:
„University of Queensland er en vigtig
partner for DTU og en regional stormagt
på en række videnskabelige felter inden
for vandmiljø. Derudover deler DTU og
University of Queensland et værdifællesskab
i forhold til at finde tekniske løsninger
på samfundsudfordringer,“ siger
Philip Binning.
Den bedst mulige uddannelse
Professor Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua
har allerede knyttet tre ph.d.-studerende
til det banebrydende projekt Geno Jaws,
der undersøger, hvad der er sket med
store haj-arter som den hvide haj, tigerhajen,
sandtigerhajen og makohajen de
seneste 100 år. Mens DTU Aqua trækker
på en lang erfaring med at udtrække
historisk dna fra fisk, har de australske
forskere en stor viden om hajers biologi,
økologi og genetik.
„For os handler samarbejdet om, at
man forpligter sig til at udnytte de kompetencer,
der ligger i Danmark og Australien.
Samtidig er det med til at internationalisere
vores forskningsprojekt. Med
aftalen får de ph-d.-studerende et forskningsophold
af længere varighed sammen
med en australsk ph.d.-vejleder. Det
er med til at give dem den bedst mulige
uddannelse,“ siger Einar Eg Nielsen.
Han er hovedvejleder for to af de
ph.d.-studerende, der kommer fra DTU,
og medvejleder for den australske ph.d.-
studerende.
University of Queensland har mere end
100 forskningscentre og større forskningsinitiativer,
der gør det muligt at tackle betydelige
globale udfordringer. Arbejdet på
universitetets centre og institutter spænder
over en række discipliner, fra biovidenskab
og nanoteknologi til bæredygtig udvikling
og social videnskab. Blandt andet er
vandrensning og kvantefysik et fælles interesseområde
for DTU og University of
Queensland.
■■Få mere at vide
Philip Binning, dekan, dtu-graduatedean@dtu.dk
Den hvide haj er en af de hajarter, hvis
liv det dansk-australske samarbejde
skal give mere viden om.
The White shark is one of the species
about which the Australian cooperation will
provide more knowledge.