Page 39

Aarsrapport_2016

ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS 3.1 REGNSKAB 39 RESULTATOPGØRELSEN INDTÆGTSTYPER Generelt Universitetets indtægter omfatter statslige tilskud til basisforskning, taxameterindtægter til undervisning samt driftsindtægter og forskningsbaseret rådgivning i den ordinære bevilling. Derudover modtages donationer og tilskud, indtægter ved samarbejdsaftaler, deltagerbetaling ved deltidsefteruddannelse, huslejeindtægter samt øvrige indtægter. Statslige tilskud DTU er en tilskudsberettiget institution, og årets tilskud fremgår af den årlige finanslov. Tilskud indregnes som hovedregel som indtægt i den periode, de vedrører. Formålsbestemte tilskud indregnes dog i takt med afviklingen af den aktivitet, tilskuddet dækker. Taxameterindtægterne udbetales med acontobeløb hver måned på baggrund af forventede studenterårsværk. Hvert år i oktober opgøres den faktuelle produktion af studenterårsværk og de modtagne acontobetalinger reguleres. Eksterne tilskud og donationer Modtagne tilskud og tilsagn, herunder indtægter fra samarbejdsaftaler, hvor der fra givers side er knyttet betingelser til anvendelsen, indregnes som indtægt i takt med, at omkostningerne afholdes. Tilskud, hvortil der ikke er knyttet betingelser, indregnes som indtægt på tidspunktet for modtagelsen. Deltagerbetaling ved deltidsefteruddannelse, huslejeindtægter samt øvrige indtægter indregnes som indtægt i den periode indtægten vedrører. OMKOSTNINGER Omkostninger omfatter de eksterne omkostninger, der er medgået til årets aktivitet. De omfatter personaleomkostninger, forbrugsvarer, tjenesteydelser, vedligeholdelsesomkostninger og øvrige driftsomkostninger ved at drive universitetet. Omkostningerne fordeles på arter og omfatter driftsomkostninger til bygningsdrift, personaleomkostninger, andre ordinære driftsomkostninger og af- og nedskrivninger. Personaleomkostninger omfatter løn og gager, inkl. feriepenge og pensioner samt andre omkostninger til social sikring mv. af universitetets personale. I personaleomkostninger er fratrukket modtagne godtgørelser fra offentlige myndigheder. Fordelingen af omkostninger på formål efter principper fastsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet vises i noterne. Det tilstræbes, at så stor en del af DTU’s omkostninger som muligt henføres direkte til udadrettede/faglige formål, dvs. uddannelse, forskning, forskningsbaseret rådgivning og andre faglige formål. Omkostninger, der ikke kan henføres direkte til formål, fordeles ved hjælp af fordelingsnøgler. BALANCE IMMATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Opfindelser og patenter En integreret del af DTU’s virksomhed er omfattende forskningsaktiviteter. Som altovervejende hovedregel er forskningen ikke kommerciel og omkostningsføres derfor løbende i takt med afholdelsen. Opfindelser, der er klart definerede og identificerbare, hvor den tekniske udnyttelse og et potentielt marked er påvist, og der forventes at kunne indgås en aftale med en ekstern samarbejdspartner, indregnes som immaterielle anlægsaktiver.


Aarsrapport_2016
To see the actual publication please follow the link above