DYNAMO 55 12 18 DTU 05
En af verdens mest udbredte
stykker tøj er de blå jeans. De
produceres i milliardvis, men
faktisk er denimfarvning
med den eftertragtede
indigofarve ikke særligt bæredygtig.
I dag fremstilles op mod 50.000 tons
blå indigofarve om året ved kemisk
syntese – en produktionsmetode, som
er skadelig for miljøet, fordi den involverer
både kemikalier, tungmetaller,
syreaffald og et stort vandforbrug.
Nu har forskere fra UC Berkeley,
Joint BioEnergy Institute (JBEI) og
DTU Biosustain udviklet en mere
bæredygtig metode til at fremstille
indigo ved brug af såkaldt skræddersyede
bakterier. Bakterier og andre
mikroorganismer kan nemlig manipuleres
– f.eks. få tilføjet fremmede
gener til deres arvemasse – så de bliver
i stand til at producere et ønsket molekyle.
Forskerne håber, at metoden kan
hjælpe tøjindustrien til at forurene
mindre:
”Vi håber, at den biologiske metode
kan være med til at fremskynde den
grønne omstilling og supplere den
kemiske produktion,” siger Ditte
Hededam Welner, forsker ved DTU
Biosustain. Hun arbejdede på JBEI,
da hun og hendes samarbejdspartnere
opdagede et planteenzym kaldet
PtUGT1, der kunne overkomme et af
de sværeste trin i biosyntese af indigo.
Inspiration i naturen
Indigo er et uopløseligt farvestof, som
ved kemisk syntese fremstilles i store
blokke. Det kræver et såkaldt reducerende
kemikalie at gøre indigo vandopløseligt,
så det kan bruges til farvning.
For at producere indigo i bakterier
undersøgte forskerne, hvordan de
kunne efterligne naturens måde at
fremstille den blå farve på. IndigoBlå
Hvad er indigo?
For mere end 7.800 år siden
fandt et folkefærd i Peru ud af,
at de kunne farve bomuld blåt
med pigment fra bladene fra
indigoplanten.
For omkring 6.000 år siden
begyndte man i Indien at udtrække
det mørkeblå farvestof
i større stil. Snart efterspurgte
hele verden det dyrebare
farvestof. Efterspørgslen blev
faktisk så stor i 1800-tallet, at
det var umuligt at dyrke nok
indigoplanter.
I 1870’erne fandt fysikeren,
matematikeren og amatørkemikeren
Johann Friedrich
Wilhelm Adolf von Baeyer
ud af, hvordan indigo kunne
fremstilles ved kemisk
syntese. I 1905 modtog han
Nobelprisen i kemi for at have
forbedret den organiske kemi
og kemiske industri gennem
sit arbejde med farver og
hydroaromatiske stoffer.