cellen nemlig en omvej og omdanner
ustabilt indoxyl til det farveløse og ikke
mindst stabile stof indikan.
I den japanske indigoplante fandt
forskerne det enzym, som kunne
omdanne indoxyl til indikan.
Enzymet, som de kaldte glukosyltransferase
1 (PtUGT1), kan
stabilisere indoxyl ved at forbinde det
med et sukkermolekyle, så man får
skabt indikan. Forskerne tog derefter
PtUGT1-genet og satte det ind i
E. coli-bakterien, og på den måde fik
de fremstillet indikan.
Efterfølgende afprøvede forskerne
metoden på små stykker stof og et tørklæde.
Det hvide stof blev først sprayet
med biologisk fremstillet indikan fra
bakterierne. Efterfølgende blev stoffet
dyppet i et velkendt enzym, som kan
omdanne indikan tilbage til indoxyl.
Stoffet blev til sidst hængt til tørre for
at ilte indoxylet til blå indigo direkte på
tøjet. Og vupti – blå farve udviklede sig!
Ny måde, men samme resultat
Spørgsmålet er, om et par blå Levi’sjeans
vil se ens ud, hvad enten de produceres
med den nye eller den konventionelle
metode. Og det vil de, ifølge
Ditte Hededam Welner.
”Hvis de ikke ser helt ens ud, så vil
folk ikke købe produktet. I vores
studier har vi farvet forskellige
bomuldsprodukter,
og der er stort
set ingen forskel, fordi farvestoffet er
præcis det samme,” siger hun.
Den nye metode til fremstilling af
indigo er endnu ikke testet i stor skala,
og i øjeblikket kan den give et udbytte
på omkring fi e-syv gram pr. liter
’bakteriesuppe’. For at blive interessant
for industrien skal forskerne gerne op
at producere mindst 100 gram farve
pr. liter.
Partnere står klar i kulissen
Forskningen i den bæredygtige indigoproduktion
er støttet af virksomheden
Levi’s, der har fokus på at gøre tøjproduktionen
grønnere og mere bæredygtig.
Og i takt med at fle e og fle e
mærkevareproducenter brander sig
som bæredygtige, kan den bæredygtige
indigo-produktion vinde indpas,
vurderer Richard Jones, professor i
brand management og brand
governance ved Copenhagen
Business School:
”Mærkevarefi maer har generelt
stor interesse i at kommunikere, at de
ikke kun tænker på profit, men også
ser sig selv som en del af en værdikæde,
hvor de hjælper samfundet med
at løse problemer. Det har en meget
stærk symbolsk værdi, hvis man kan
lave en historiefortælling om at være
bæredygtig og miljøvenlig. Så mange
mærker vil fi de det interessant at være
frontløbere på et stort marked som
dette,” siger Richard Jones.
Ditte Hededam Welner, gruppeleder,
DTU Biosustain, diwel@biosustain.dtu.dk
Om forskningen på DTU
• Ditte Hededam Welner er gruppeleder for Enzyme Engineering and Structural Biology
på DTU Biosustain. Gruppen har specifikt fokus på at bruge enzymer som biokatalysatorer
til eksempelvis bæredygtig produktion af lægemidler, farvestoffer og dufte
(parfumer og aromaer).
• DTU Biosustain er grundlagt med finansiering af Novo Nordisk Fonden i 2011.
Centerets forskere udvikler cellefabrikker baseret på f.eks. gærceller, E. coli og dyreceller.
Cellerne er optimerede til at producere store mængder af medicin, fødevareingredienser
og kemikalier på bæredygtig vis.
• Cellefabrikker bygges ved at flytte de gener, der instruerer en celle i at producere et
interessant molekyle, over til en mikroorganisme ved hjælp af moderne genteknologi.
• Med ny viden og teknologi er missionen at drive omlægningen fra den oliebaserede
kemikalieindustri til en mere bæredygtig biobaseret produktion.
biosustain.dtu.dk
plantens blade er grønne, men danner
blåt farvestof, hvis de beskadiges.
Først producerer bladene et ustabilt
mellemprodukt, indoxyl, som hurtigt
ilter til uopløselig indigofarve, hvis
ikke det stabiliseres. Forskerne kunne
forholdsvis enkelt få E. coli-bakterier
til at producere indoxyl og dermed
indigo, da denne metode allerede var
beskrevet i litteraturen. Men indigoen
ville stadig være uopløselig og kræve
kemisk efterbehandling. Problemet
med at bruge barske kemikalier var
dermed ikke løst.
Næste trin i plantens indigoproduktion
gav imidlertid forskerne en idé til,
hvordan indoxyl kunne stabiliseres.
I stedet for at omdanne indoxyl
direkte til indigofarve tager plante-
Farvning af denim
belaster i dag miljøet
med både kemikalier,
syreaffald og
tungmetaller.
06 GENTEKNOLOGI BÆREDYGTIG FREMTID