14 TRÆNGSEL C ITY LOGISTIK DTU
FLERE OG
FLERE VARER
SKAL IND I
BYERNE
Byerne vokser, og vi handler mere på internettet.
To trends
medfører,
at flere varer skal ind i byerne, og det udfordrer
vejenes fremkommelighed.
Af Lotte Krull
Bax Lindhardt
Støvler, skummetmælk, skateboards
og meget mere bliver
’lagt i kurv’ i danskernes
hjem, når vi handler på
internettet. Hver gang vi
gennemfører en handel i en webshop,
sætter vi en pakketransport i gang et
sted i landet, og en varebil triller fra et
varelager og hen til vores hoveddør –
eller nærmeste pakkeafhentningssted. I
byerne er det efterhånden et almindeligt
syn, at flere vare- og lastbiler i løbet
af dagen kører til den samme gade.
Først UPS, dernæst GLS, så DHL, så
PostNord og flere andre. I flere byer ser
man også koncepter som nemlig.com
køre ud til boligområderne – måske
op til flere gange om dagen, alt efter
hvilket tidspunkt de enkelte husstande
har ønsket levering af dagligvarer. Og
set fra en transportforskers synspunkt
giver det ikke mening:
”Vi har virkelig mange parallelle transportsystemer
til varelevering. Set fra
et optimeringsperspektiv er det helt
tåbeligt. Men der er en efterspørgsel
og et marked for dag til dag-, ja helt
ned til time til time-levering af varer,
og forbrugerne har vænnet sig til, at de
kan få leveret varer, lige når det passer
dem,” siger Allan Larsen, professor ved
DTU Management.
E-handel øger trængslen
E-handel er en af de trends, som vi i
stigende grad kommer til at mærke
på vejene, fordi den bidrager til, at
flere varebiler ruller ud på asfalten.
Omkring 15 pct. af køretøjerne i
byerne er vare- og lastbiler. I rapporten
’Mobilitet for fremtiden’
udarbejdet i 2018 af en ekspertgruppe
for Transport, Bygnings- og Boligministeriet
lyder vurderingen, at
”godstrafikken må forventes at vokse
noget som følge af fortsat stigende
e-handel”. I rapporten står endvidere,
at det stigende antal e-handler giver
mulighed for optimering og konsolidering
af distributionen, så effekten
på trafikken mindskes. Konsolidering
betyder i denne sammenhæng, at varebilerne
bliver pakket grundigt, så de
ikke kører halvtomme rundt, forklarer
Allan Larsen. Han har forsket i de
såkaldte Urban Consolidation Centers