DYNAMO 57 0 6 19 DTU 37
MgO-plader blev brugt som vindspærre i byggeriet fra
2010 til 2015, indtil det viste sig, at pladerne havde en
hårrejsende evne til at suge fugt. Følg opklaringsarbejdet
om byggeskandalen her.
har de gode brandegenskaber, de er
nemme at håndtere, og de er billigere
end tidligere anvendte produkter.
Data skal verificeres
I november 2014 i Vedbæk modtager
Tommy Bunch-Nielsen, indehaver af
rådgivervirksomheden Bunch Bygningsfysik,
ligeledes et opkald, denne
gang fra en entreprenør, der også
beskriver besynderlige fugtproblemer
fra et byggeri et andet sted i landet.
Bunch Bygningsfysik har i mange
år arbejdet sammen med DTU Byg,
og nu bliver et tæt samarbejde atter
nødvendigt. For da mistanken hurtigt
rettes mod MgO-pladerne, skal data
være i orden, forklarer Tommy Bunch-
Nielsen:
”Vi lavede selv de indledende undersøgelser
af MgO-pladerne, men for at
få lavet præcise analyser tog vi kontakt
til DTU Byg, hvor man har det helt
rigtige udstyr. Da det samtidig så ud
til at blive en stor sag, var det vigtigt
for os, at DTU var med, så vi var sikre
på, at vores data fra undersøgelserne af
Klassiske skrækhistorier
starter ofte på en mørk og
blæsende novemberaften.
Denne historie, der udvikler
sig til en sand gyser, og som
i pressen omtales som en af landets
største byggeskandaler nogensinde,
starter også i november. Året er 2014.
Om det var mørkt og blæsende, er
uvist, men til gengæld var det ifølge
DMI en meget fugtig november. Så
fugtig, at en række nyere byggerier
begynder at opføre sig mærkeligt:
Væggene græder. Vand trænger ud
gennem overfladerne og opdages, når
fugten formørker fundamentet under
facaderne eller begynder at glide ned
over vinduer, hvor den efterlader en
besynderlig fedtet hinde. For ligesom
rigtige tårer er dråberne, der pibler ud
af bygningerne, salte.
På DTU Byg modtager både professor
Carsten Rode og lektor Kurt
Kielsgaard Hansen et telefonopkald
fra en undrende arkitekt i Jylland, som
fortæller om det foruroligende syn.
”På dette tidspunkt har ingen
hverken opdaget eller omtalt MgO-pladernes
evne til at suge fugten ud af den
omgivende luft for derefter at afgive
den igen som dråber, når luftfugtigheden
når et særlig højt niveau,” siger
Carsten Rode.
I Danmark bliver MgO-plader på
det tidspunkt først og fremmest brugt
til vindspærre på vægydersider i både
nybyggerier og renoveringer, hvor
pladerne ofte sidder bag en facadebeklædning,
så fugtproblemerne er ikke
direkte synlige. Pladerne er produceret
i Kina og blev introduceret på det
danske marked i 2010, hvor de i løbet
af en femårig periode bliver den dominerende
løsning til vindspærre, fordi
de har en række gode egenskaber; bl.a.
Efter længere
tids høj fugtighed
går
MgO-pladerne
i opløsning.