38 MGO-PLADER BYGGEMATERIALER DTU
”Man tror ikke sine egne øjne. Vi tjekkede, om
vi nu havde målt forkert, eller om der var en
anden fejl ved udstyret eller forsøget. Men der
var ikke tale om nogen fejl.”
LEKTO R KURT K I E LS G A A R D H A N S E N , DT U BYG
pladerne var helt korrekte, før vi konkluderede
noget.”
På vegne af Byggeskadefonden går
Bunch Bygningsfysik i gang med at
afdække byggerier med MgO-plader i
det almennyttige byggeri.
Forbløffede forskere
Bunch Bygningsfysik får nu testet fire
prøver af MgO-plader fra forskellige
byggerier på DTU. Testene sker i
såkaldte klimakamre. Et klimakammer
er på størrelse med et lille køleskab,
hvor man kan styre temperatur og fugtighed
og samtidig måle fugtoptagelsen
i materialet. Klimakamrene kører ved
forskellige fugtniveauer, så pladernes
opførsel kan afdækkes. Data fra målingerne
viser, at MgO-pladerne er i stand
til at suge så meget fugt fra luften, at de
øger deres vægt med hele 160 pct. Til
sammenligning øger et byggemateriale
som træ typisk sin vægt med kun 30 pct.,
når det opsuger fugt fra luften, når den
relative luftfugtighed er højere end 95
pct., forklarer Kurt Kielsgaard Hansen.
Selvom forskerne havde mistanke
om, at MgO-pladerne ville suge godt,
forbløffer målingerne alligevel, fortæller
Kurt Kielsgaard Hansen:
”Man tror ikke sine egne øjne. Vi
tjekkede, om vi havde målt forkert, eller
om der var en anden fejl ved udstyret
eller forsøget. Men der var ikke tale om
nogen fejl.”
Efter en måned i klimakammeret
begynder pladerne pludselig at tabe lidt
i vægt. Men årsagen er desværre ikke en
god nyhed.
”Der begynder at gro skimmelsvamp
på pladerne, og det forårsager vægttabet,”
siger Kurt Kielsgaard Hansen.
Derfor græder pladerne
En tredje forsker på DTU Byg, Wolfgang
Kunther, går nu i gang med at studere
pladernes materialesammensætning
gennem elektronmikroskopi, hvor man
helt ned på atomniveau kan definere
indholdet. De kinesiske plader er nemlig
ikke leveret med en fyldig produktinformation.
At MgO-pladerne er så effektive
til at suge fugt fra luften, skyldes, at de
indeholder flere salte, hvor det mest
dominerende er magnesiumklorid.
”Magnesiumkloridet er dog bundet
i pladernes indhold af magnesiumoxid,
som er den komponent, der lægger navn
til pladerne (MgO). Det er formentlig
derfor, ingen umiddelbart er opmærksomme
på, at pladerne indeholder
ganske meget salt,” siger Carsten Rode.
Det er netop indholdet af salte, som
skaber problemerne. Saltet optager
luftens fugt, og når luftfugtigheden når
et vist punkt – det såkaldte grædepunkt,
som er 84 pct. for visse af MgO-pladerne
– sker der en kemisk reaktion
inde i pladerne, så fugten begynder
at trænge ud i dråbeform: Pladerne
græder. Og netop i november 2014
nåede luftfugtigheden i Danmark over
de 84 pct. de fleste dage.
SAGEN KORT
2010-2015
MgO-pladerne importeres fra Kina
og bruges primært som vindspærre i
nybyggeri og renoveringer.
2014
DTU Byg og Bunch Bygningsfysik
får de første henvendelser om
’grædende’ vægge.
2015
MgO-pladerne undersøges i DTU’s
laboratorier, og man opdager, at
pladernes
indhold af salte suger
fugt fra luften og afgiver den igen
som saltholdige dråber, der kan
korrodere
metal, inficere træ og
skabe grobund for skimmelsvamp.
I marts udsender Byggeskadefonden
en advarsel til branchen om brug
af pladerne. Alle MgO-plader skal
udskiftes
– og eventuelle skader på
andre bygningsdele skal udbedres.
Men Bunch hvem har ansvaret Bygningsfysik
og skal
betale udgifterne?
anslår, at der
er anvendt omkring
2017
Voldgiftsretten træffer afgørelse
i den første sag om brug af MgO-pladerne
en mio. kvadratmeter
MgO-plader
og placerer ansvaret hos
et byggeprojekts
rådgiver.
her i landet, og at
2018
udskiftninger og
Voldgiftsrettens anden afgørelse
udbedringer placerer ansvaret hos vil et byggeprojekts
løbe
entreprenør.
op i ca. to mia. kr.
De salte dråber
forårsagede
korrosion af
stålkonstruktionen
i et
byggeri.