145
DTU Adgangskursus
Hvis du ikke har alle de krævede
forudsætninger for at blive optaget
på en ingeniøruddannelsesretning,
kan du få de nødvendige kvalifikationer
på DTU Adgangskursus. Du
kan tage en hel pakke eller supplere
med enkelte fag.
Adgangskursus – 1 eller 1½ år
Her er en kort og målrettet vej til
ingeniørstudiet for dig, der ikke har
en adgangsgivende eksamen. For
at kunne starte på adgangskurset
skal du som udgangspunkt have
10. klasse. Desuden skal du have
mindst to års erhvervserfaring
eller tilsvarende. Undervisningen
foregår som holdundervisning og
er skemalagt med 40 lektioner pr.
uge. DTU Adgangskursus omfatter
matematik A, fysik B, kemi C,
dansk A og engelsk C samt 1-2
valgfag. Kurset tager 1 eller 1½ år,
og undervisningen foregår på DTU
Ballerup Campus eller i Næstved.
Du kan starte to gange om året: ca.
15. august og ca. 15. januar.
Suppleringskursus
Hvis du har en eksamen fra stx,
hf, htx eller hhx, men mangler
bestemte fag eller niveauer, eller
hvis du skal bestå et fag, du er
dumpet i til den adgangsgivende
eksamen, kan du blive enkeltfagskursist.
Suppleringskurserne
afholdes på DTU Lyngby Campus
eller DTU Ballerup Campus. Turbokurserne
starter løbende om foråret,
efteråret og hen over sommeren. De
øvrige kurser starter to gange om
året: ca. 15. august og ca. 15. januar.
Du er altid velkommen til at kon-
takte en studievejleder og få lagt en
studieplan, som passer netop til dig.
Turbokurser
Turbokurser er koncentrerede
forløb for dig, der mangler et eller
flere fag for at kunne starte på
ingeniørstudiet. Ved turbokurser
supplerer du med et fag ad gangen.
Aftenkursus
Vi tilbyder også aftenkurser for
dig, der har et arbejde i dagtimerne,
men skal forbedre niveau eller
karakter for at kunne blive optaget.
Flexundervisning
Hvis du ikke har mulighed for at
møde op til dag- eller aftenundervisning,
så er flexundervisning
lige noget for dig. Du skal have
en pc med internetadgang for at
kunne deltage.
Supplering over ½ år
Hvis du ønsker et mindre koncentreret
forløb, har du også mulighed
for at supplere de manglende fag
på ½ år. Du kan ved disse forløb
supplere flere fag på samme tid.
Vær opmærksom på, at det ikke er
alle forløb på ½ år, der berettiger
til SU.
Studiestøtte – SU
Som studerende på DTU Adgangskursus
er du SU-berettiget i kategorien
”ungdomsuddannelse” efter
de gældende regler. Det betyder, at
dit forbrug af SU på DTU Adgangskursus
ikke har indflydelse på dine
SU-muligheder på ingeniørstudiet.
DTU ADGANGSKURSUS
Studievejledningen på
DTU Adgangskursus
studvejl@adk.dtu.dk
45 25 56 90 eller 35 88 52 62
Studiekontor på
DTU Ballerup Campus
Lautrupvang 15, Sektion M
2750 Ballerup
35 88 55 00
Studiekontor på
DTU Lyngby Campus
Akademivej, Bygning 450
2800 Kgs. Lyngby
45 25 70 62
> adgangskursus.dtu.dk