DIPLOMINGENIØR – 3½ Å R 25
Byggeri og
Infrastruktur
Som ingeniør i byggeri og infrastruktur
kan du være med til at
bestemme, hvordan Danmark skal
se ud i fremtiden – ja, hvordan hele
verden skal se ud, for du får hele
verden som mulig arbejdsplads.
Hvad lærer du?
På uddannelsen kan du lære,
hvordan man bygger høje huse,
skæve huse, runde huse, grønne
huse og måske huse under jorden.
Du lærer, hvordan man planlægger,
projekterer, tegner og beregner
f.eks. bygge- og anlægsprojekter.
Den viden kan du bruge til at
anlægge havne og kunstige øer
med vindmøller eller til at anlægge
motorveje med udfletninger og
højhastighedsjernbaner med broer
og tunneller. Du kan komme til at
designe intelligente lyskryds eller
klimatilpasning med kanaler, rør
og bassiner. På Byggeri og Infrastruktur
lærer du at identificere,
analysere og løse komplicerede
byggetekniske problemstillinger på
en bæredygtig måde, både menneskeligt,
økonomisk, ressource- og
miljømæssigt.
Studiets opbygning
Uddannelsen i byggeri og infrastruktur
dækker et bredt fagområde.
For at lære fagområdet at
kende vil du på dit 1. og 2. semester
gennemgå to paraplykursuser. Et
paraplykursus er et stort, tværfagligt
kursus, hvor du tager
udgangspunkt i et virkeligt projekt.
Samtidig med at du arbejder med
projektet, får du undervisning,
som giver dig de kompetencer, der
er nødvendige for at gennemføre
projektet. Du lærer derfor fra første
dag at arbejde sammen i grupper
om at løse virkelige ingeniøropgaver.
På 3. og 4. semester kan du
vælge mellem forskellige fagpakker,
som giver dig mulighed for at gå i
dybden med de fagområder, du har
beskæftiget dig med på første år.
Fagpakkerne, du kan vælge mellem,
er: ’Bygningsteknologi’, ’Konstruktion’,
’Infrastruktur’ og ’Forsyning
& Energi’. På 5. semester skal du i
praktik i en virksomhed, og på 6.
og 7. semester specialiserer du dig
yderligere gennem tilvalgskurser.
Uddannelsen afsluttes med dit
diplomingeniørprojekt, som udføres
i samarbejde med en virksomhed.
Hvad kan du blive?
Dit arbejdsområde kan spænde
over alt fra idégenerering over
byggeledelse, drift og renovering til
nedrivning. Du kan f.eks. komme til
at arbejde med bygningskonstruktioner,
energiløsninger og indeklima.
Trafikløsninger, vejbygning og
havne. Eller vandforsyning, forureningsoprydning
og klimatilpasning.
Du kan f.eks. få arbejde hos
rådgivende ingeniører, der tegner
og beregner, hos entreprenører, der
bygger, eller hos kommuner, der
fører tilsyn.
Sommeroptag
Studiestart
3. september 2018
Vinteroptag
Studiestart
4. februar 2019
Læs mere om optag på dtu.dk/optag
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Engelsk B
Specialiseringer
Bygningsinstallationer & Energi
Bygningskonstruktioner
Anlægskonstruktioner
Byer & Trafik
Miljø & Forsyning
Bygge- og Anlægsledelse
> Læs mere om Byggeri og
Infrastruktur på dtu.dk/byggeri
1. SEM.
Vand- og
vejprojekt
5 ECTS-point
Basismat
5 ECTS-point
Byggeri
20 ECTS-point
2. SEM.
Statistik i
eksperimentel
materialelære
5 ECTS-point
Anlæg og Infrastruktur
20 ECTS-point
Bygnings-
projekterings-
projekt
5 ECTS-point
De første to semestre