DIPLOMINGENIØR – 3½ Å R 27
Bygningsdesign
Bygningsdesign er en uddannelsesretning,
hvor du får en ingeniørteknisk
viden, samtidig med at du får
en forståelse for den arkitektoniske
helhed, et projekt indgår i. Som
ingeniør i bygningsdesign kan du
derfor bidrage til, at ingeniører og
arkitekter får en bedre forståelse for
hinandens arbejde – og det sparer
både tid og penge og skåner miljøet.
Hvad lærer du?
På Bygningsdesign lærer du at
designe tekniske løsninger til
udformning af bygninger og byer.
Hvis du og arkitekten skal tale
samme sprog, er det vigtigt, at din
ingeniørfaglige viden bliver kombineret
med den kreative metode
og gode kommunikationsevner.
Derfor vil du allerede fra første
dag lære, hvordan du idéudvikler
og kommunikerer grafisk med
3D-modeller. For at kunne integrere
teknisk-videnskabelig viden i
arkitekturprojekter skal du også
have stærke kompetencer inden for
de byggetekniske fag som konstruktion,
materialelære, indeklima,
installations- og energi-design samt
bydesign og byplanlægning. Der
skal lys og rummelighed til, hvis
dine kreative tanker skal have luft
under vingerne. Derfor bliver du
undervist af arkitekter og ingeniører
i højloftede atelierer, hvor
du kommer til at foretage dig alt
fra at løse matematikopgaver til at
konstruere broer, beregne lysindfald
og bygge arkitekturmodeller.
Studiets opbygning
På de første to studieår har du
primært obligatoriske kurser inden
for bl.a. matematik, mekanik,
materialelære, konstruktion og
bygnings- og bydesign. På 5. semester
kommer du i praktik – typisk i
et rådgivende ingeniørfirma, på en
arkitekttegnestue eller i et entreprenørfirma
– hvor du får indblik
i den vekselvirkning mellem teori
og praksis, som er en essentiel del
af bygningsdesign. På 6. og 7. semester
specialiserer du dig gennem
tilvalgskurser og uddannelsen
afsluttes med dit diplomingeniørprojekt,
som udføres i samarbejde
med en virksomhed.
Hvad kan du blive?
Diplomingeniører fra Bygningsdesign
bliver typisk ansat i rådgivende
ingeniørfirmaer eller i arkitekt- og
entreprenørfirmaer samt inden for
bygherrerådgivning, hvor du med
din tekniske viden, dit helhedssyn
og din designforståelse vil være en
værdifuld samarbejdspartner. Du
kan f.eks. arbejde som konsulent i
forhold til design af lavenergibygninger,
som bydesigner på en tegnestue
eller i en offentlig forvaltning
eller som BIM-ansvarlig, hvilket
betyder, at du kommer til at styre de
3D-modeller, som større byggerier
bliver bygget efter.
Sommeroptag
Studiestart
3. september 2018
Læs mere om optag på dtu.dk/optag
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Engelsk B
Specialiseringer
Konstruktionsdesign
Energi- og Indeklimadesign
Bæredygtigheds-
certificeringsdesign
By-skaladesign
Husbygnings- og BIM-design
> Læs mere om Bygningsdesign
på dtu.dk/bygd
1. SEM.
Vand- og vejprojekt
15 ECTS-point
Basismat 1
5 ECTS-point
BIM og visuel
kommunikation
5 ECTS-point
Konstruktions-
elementer og
deres virkemåde 1
5 ECTS-point
2. SEM.
Bygnings
Informations
Modellering (BIM)
5 ECTS-point
Baggrund for
architectural
engineering 1
5 ECTS-point
Grundl. indeklima-,
installations- og
energidesign 1
5 ECTS-point
Basismat 2
5 ECTS-point
Konstruktions-
elementer og
deres virkemåde 2
5 ECTS-point
Materialelære,
materialefysik
5 ECTS-point
De første to semestre