33
DIPLOMINGENIØR – 3½ ÅR Elektroteknologi
Vil du være med til at virkeliggøre
næste generation af elektroniske
produkter fra idéfasen til levering af
det færdige produkt til kunden? Så
er uddannelsen til diplomingeniør
i elektroteknologi det rette valg for
dig. I vores globaliserede verden
eksploderer mængden af elektronik
til forbrug, og markedet for
elektronik udvikler sig med samme
hastighed. Som diplomingeniør i
elektroteknologi kan du være med
til at præge udviklingen.
Hvad lærer du?
Uddannelsen til diplomingeniør i
elektroteknologi giver dig solide og
anvendelsesorienterede kompetencer
inden for elektronik og programmerbare
systemer. Du har bl.a. kurser
inden for matematik, elektromagnetisme,
elektronik, kredsløbsteknik,
programmering og signalbehandling,
og du lærer at udvikle analoge
og digitale elektroniske systemer.
På den måde bliver du i stand til
at løse de udfordringer, der følger
med udviklingen af højteknologiske
produkter. Fokus er ikke kun på at
udvikle tekniske løsninger, men også
på at skabe løsninger, der gavner
både mennesker og samfund.
Studiets opbygning
De obligatoriske kurser på de første
studieår giver dig en solid faglig
ballast, som du kan bygge videre
på. Senere i dit studieforløb skal du
vælge tilvalgskurser og specialisere
dig inden for det fagområde, som
interesserer dig mest. Det kan f.eks.
være inden for elektronikdesign,
hvor du arbejder med moderne
analog og digital elektronikdesign
til bl.a. måling og instrumentering,
eller det kan være inden for lyd og
akustik, hvor du kan arbejde med
design og udvikling af mikrofoner,
højtalere, høreapparater mv. Som
en del af studiet skal du i ingeniørpraktik,
hvor du får praktisk
erfaring med at løse ingeniørmæssige
opgaver. Du kommer også til at
udføre dit diplomingeniørprojekt i
samarbejde med den virksomhed,
hvor du har været i praktik.
Eksempler på virksomheder kunne
være Danfoss, Brüel & Kjær, Radiometer,
Ørsted, Grundfos, Oticon
og B&O.
Hvad kan du blive?
Med en uddannelse som diplomingeniør
i elektroteknologi kan
du arbejde inden for udvikling,
konstruktion, projektering,
vedligeholdelse, rådgivning og
projektledelse i elektronik- og
it-virksomheder. Du har også gode
jobmuligheder i produktions- og
konsulentvirksomheder.
Sommeroptag
Studiestart
3. september 2018
Vinteroptag
Studiestart
4. februar 2019
Læs mere om optag på dtu.dk/optag
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Engelsk B
Specialiseringer
Lyd og akustisk teknologi
Elektronikdesign
Trådløse systemer
Automation
> Læs mere om Elektroteknologi
på dtu.dk/elektro
1. SEM.
Basismat 1
5 ECTS-point
Basismat 2
5 ECTS-point
Indledende
programmering
for diplom-E
5 ECTS-point
Elektroteknik
10 ECTS-point
Projektarbejde
i elektroteknik
5 ECTS-point
2. SEM.
Digitalteknik
5 ECTS-point
Projektarbejde
i digitaldesign
5 ECTS-point
Analog elektronik
10 ECTS-point
Datateknik og
programmering
5 ECTS-point
Videregående
Matematik for
Diplom-E
5 ECTS-point
De første to semestre