47
Maskinteknik
DIPLOMINGENIØR – 3½ ÅR Er du interesseret i at skabe og
producere nye produkter? Eller
forbedre eksisterende produkter
ved f.eks. at implementere digitale
elementer i traditionelle produkter?
På Maskinteknik lærer du at udvikle
kreative mekaniske produkter og
løsninger, som kan være med til
at sikre fremtidens bæredygtige
udvikling. Du kommer til at bevæge
dig i krydsfeltet mellem mennesker,
miljø, produktion og økonomi, og
du vil lære at konstruere produktionssystemer
på en innovativ og
systematisk måde. Ved at vælge
Maskinteknik kan du være med til
at forme fremtiden.
Hvad lærer du?
På studiet får du undervisning
i teknisk-naturvidenskabelige
områder som matematik, mekanik,
dynamik og materialelære. Du
kommer omkring det ingeniørtekniske
område med produktionsteknologi,
procesteknik og
konstruktion og lærer også om
programmering, elteknik og automatisering.
Du lærer at konstruere
og designe industrielle produkter,
og du lærer, hvordan de produkter,
du har konstrueret, kan fremstilles
ved anvendelse af avancerede
processer og produktionsanlæg. Du
lærer også at håndtere f.eks. vedligeholdelses
og produktionssystemer
og at udarbejde livscyklusanalyser
og sikkerhedsvurderinger.
Studiets opbygning
På dine første tre semestre har du
obligatoriske kurser inden for bl.a.
mekanik, energiteknik, produktudvikling
og konstruktion. Fra 4.
semester skal du specialisere dig
inden for det fagområde, du synes
er særligt interessant. Du kan f .eks.
vælge mellem konstruktion/design,
energi, maritim teknik, mekatronik
eller materialer og fremstilling. På
5. semester kommer du i praktik
i en virksomhed. Her får du et
værdifuldt indblik i maskiningeniørens
rolle og arbejde i det virkelige
liv. Uddannelsen afsluttes med
dit diplomingeniørprojekt, som
normalt udføres i samarbejde med
en virksomhed.
Hvad kan du blive?
Maskiningeniørens arbejdsopgaver
findes i mange forskellige brancher
som f.eks. medicinalindustrien,
vindmølleindustrien, skibsværfter
og producenter af computere eller
høreapparater. I mindre virksomheder
er maskiningeniøren ofte den
tekniske ekspert, der er knudepunkt
for væsentlige beslutninger om
produktet og produktionen. I større
virksomheder starter maskin-
ingeniøren typisk som konstruktør
i udviklingsafdelingen og udvikler
sig siden til specialist, projektleder,
gruppeleder, afdelingsleder eller
chef – alt efter evner og interesser.
En del maskiningeniører vælger også
at starte deres egen virksomhed.
Læs mere om optag på dtu.dk/optag
Niveaukrav
Matematik A
Fysik B eller geovidenskab A
Kemi C eller bioteknologi A
Engelsk B
Specialiseringer
Konstruktionsteknik
Energiteknik
Maritim teknik
Materialer og fremstilling
Mekatronik
> Læs mere om Maskinteknik
på dtu.dk/maskin
1. SEM.
Basismat 1
5 ECTS-point
Materialelære
5 ECTS-point
Produktions-
teknologi, øvelser
5 ECTS-point
Produkters
dokumentation
5 ECTS-point
Mekanisk
produktanalyse
5 ECTS-point
Mekanik
5 ECTS-point
2. SEM.
Basismat 2
5 ECTS-point
Dimensionering
og styrke 1
5 ECTS-point
Produktions-
teknologi, teori
5 ECTS-point
Modellering og
Programmering
5 ECTS-point
Termodynamik
med project
10 ECTS-point
De første to semestre
Sommeroptag
Studiestart
3. september 2018
Vinteroptag
Studiestart
4. februar 2019