DYNAMO 50 09 17 DTU 13
Lotte Krull
All Over Press
Fra at have levet en stille
tilværelse i fysikernes
laboratorier, gemt af vejen
som grundforskning og
eksperimentelle forsøgsopstillinger,
er kvantemekanikken
på kun få år blevet genstand for
stor opmærksomhed fra andre end
fysikerne: Der bliver nu bejlet til
kvantemekanikken fra mange brancher
fra alle verdenshjørner. Virksomheder
og nationer investerer
massivt i området. Målet er at være
blandt de første til at udnytte nye
gennembrud i kvantemekanikken
til kommercielle formål. Der skal
med andre ord laves ’big business’
investerer i deciderede satsninger,
heriblandt Canada, Storbritannien,
Tyskland, USA og Kina.
Højprofileret EU-forskning
I april 2016 annoncerede
EU-Kommissionen, at kvanteteknologi
bliver EU’s tredje ’flagship’
– dvs. et højprofileret investeringsområde
inden for forskning og
udvikling (de to øvrige flagships
er The Graphene Flagship og The
Human Brain Project Flagship).
Kommissionen lægger op til, at EU
samlet skal investere en milliard
euro i kvanteteknologi. Styregruppen,
der tilrettelægger det nye
flagship, som skal påbegyndes i
2019, beskriver den stigende interesse
for kvanteteknologi som et
’globalt kapløb’.
Udviklingen i disse år kaldes for
den anden kvanterevolution, hvor
den første revolution var, da man
fandt ud af at udnytte kvantemekanik
til banebrydende teknologier
som laseren og transistoren. I
denne anden kvanterevolution er
det nu blevet muligt at designe nye
kvantesystemer på partikelniveau
ved at udvikle ny teknologi baseret
på kvantemekanik: sensorer, computere
og kryptering – for bare at
nævne nogle af de kvantebaserede
teknologier, der er på vej.
Microsoft er en af de virksomheder,
der øger investeringerne i
forskning og udvikling af kvanteteknologi.
Virksomheden har
forsket i kvanteteknologi i mere
end 10 år, men i de seneste år er der
blevet skruet op for blusset. Ifølge
New York Times er der tale om, at
Microsoft investerer et betragteligt
beløb. Om baggrunden for investeringerne
i kvanteteknologi siger
Charlotte Mark, administrerende
direktør for Microsoft Development
Center Copenhagen:
”Vi er dér nu, hvor vi er gået fra
ren grundforskning til, at vi ser en
mulighed for at gå ind og rent faktisk
udvikle en kvantecomputer og
tilhørende programmeringssprog.
Det er jo sådan med grundforskning,
at man ikke nødvendigvis
ved, om man kan få et produkt ud
af det. Det tror vi på nu.”
Google, Intel, IBM og Toshiba
er også blandt de virksomheder,
der skruer op for investeringerne i
udvikling af kvanteteknologi. Samtidig
rykker flere lande ind med
offentlige midler, hvor nogle lande
Højdepunkter
ved
kvantemekanikkens
fødsel
1897:
J.J. Thomson
opdager elektronen
1900:
Den tyske fysiker
Max Planck foreslår,
at lyset består af små
’pakker’ elektromagnetisk
energi (kaldet
kvanter).
1905:
Albert Einstein bruger
Plancks kvanter til at foreslå,
at lys kan opfattes som partikler
(senere kaldet fotoner) og til at
forklare den fotoelektriske effekt –
dvs. det fænomen, at der udsendes
elektroner fra en overflade
(typisk af metal), når den
udsættes for lys.