DYNAMO 50 09 17 25
med tal og beskrive, hvad der sker med
lyden under forskellige forudsætninger.
Jo flere parametre modellen skal
inddrage, jo længere tid vil beregningen
tage. Så for at de ikke skal blive
alt for beregningstunge, er der i de
eksisterende kommercielle modeller
indbygget visse antagelser om, hvordan
lyden vil opføre sig. Det kan man godt
leve med ved planlægningen af store
rum; men hvis man skal optimere
arbejdsmiljøet i mindre rum, er det
nødvendigt at beskrive mere detaljeret,
hvad der sker, når lyden møder rummets
forskellige overflader og inventar.
Absorberende overflader kan nemlig
ændre fasen på den reflekterede lyd
i forhold til den lyd, der ramte overfladen.
Ligeledes er lydens refleksion
afhængig af, med hvilken vinkel den
rammer det reflekterende. Og alt dette
tager Gerd Marbjergs model højde
for. Med hendes akustiske simuleringsværktøj
kan man derfor udregne,
nøjagtig hvilken virkning forskellige
justeringer, bl.a. med Ecophons absorbenter,
vil få.
Værktøjet udregner det, man kalder
et impulssvar, dvs. hvordan rummet
reagerer på en meget kort lyd, som
indeholder alle frekvenser, og som
minder om lyden fra et klap eller et
skud. Impulssvaret er rummets fingeraftryk,
og ud fra dette kan man bl.a.
bestemme efterklangstiden.
Auralisering
Men tallene i sig selv er ikke nok til at
beskrive, hvordan mennesker faktisk
oplever lyden. Først når man kombinerer
impulssvaret med optagelsen
af tale i et ekkofrit eller lyddødt rum,
får man det fulde billede af, hvordan
stemmen vil opleves i rummet. Det
kaldes en auralisering, lydens svar på
en visualisering, og den kan man lytte
til gennem høretelefoner.
”Men høretelefonerne tager ikke
højde for de individuelle forskelle i
udformningen af folks ører, hoved
og skuldre. Derfor går vi nu et skridt
videre og genskaber de modellerede
rum i DTU’s lydlaboratorium, et
såkaldt audio visual immersion lab,
hvor 64 højtalere er placeret i et sfærisk,
dvs. kugleformet mønster. Her
kan vi teste, hvordan ændringer i
rumakustikken virker på oplevelsen af
lyden, også for folk med høreapparat,”
fortæller Gerd Marbjerg, som er fortsat
på DTU i et postdocprojekt finansieret
af Oticon Fonden og Ecophon for at
arbejde med denne type auraliseringer.
Ecophon ønsker også at udnytte
Gerd Marbjergs model fuldt ud og
planlægger derfor at skabe et rum svarende
til DTU’s lydlaboratorium, dog
med færre højtalere.
”Man kan godt anvende modellen
uden at have sådan et rum, men det
bliver meget mere levende, når vi også
kan vise, hvilken effekt det har, at vi
sætter et absorberende element ind
eller på anden vis regulerer akustikken.
Det er fantastisk virkningsfuldt,” siger
Erling Nilsson.
Gerd Marbjerg, postdoc, DTU Elektro,
ghmar@elektro.dtu.dk
Udviklingen af det
nye værktøj til
optimering af lyd i
mindre rum er bl.a.
foregået i DTU’s
lydlaboratorium.