32 SUNDHEDSTEKNOLOGI BIOMEDICINSK SIGNALBEHANDLING
i virksomheden. Efter sit ph.d.-forsvar
blev hun ansat i IctalCare.
Monteres med særlig gel
Alarmen skal være monteret
på bærerens
overarmsmuskel.
Isa Conradsen
opfordrer
Dynamos
udsendte til at
rulle ærmet op.
Det føles som
en mellemting
mellem en vandmand
frisk fra
havet og et vabelplaster,
når man
sætter sensoren
fast på armen.
Plasteret, der
holder sensoren,
er forsynet med en
såkaldt hydrogel.
Sensoren vejer og
fylder omtrent det
samme som en tændstikæske,
og der er intet
ubehag ved at bære den.
Epilepsi
Omkring 1 pct. af
den danske befolkning
har epilepsi,
dvs. ca. 50.000
personer. Næst
efter hovedpine
er epilepsi den
hyppigste neurologiske
lidelse. Ved et
epilepsianfald kan
man miste kontrollen
helt eller delvist
over sin krop. På
verdensplan har ca.
40 mio. mennesker
epilepsi.
”Plasteret skal skiftes en gang i
døgnet. Gelen er designet sådan, at den
klæber ret stærkt i starten. Gradvist
svækkes klæbeevnen, så det er let at
trække plasteret af, når de 24 timer er
gået,” forklarer Isa Conradsen.
Sundhedsteknologi
kræver tålmodighed
Hvis alarmen bliver en succes, vil
det være oplagt at udvikle algoritmer,
der kan opdage flere typer af epilepsianfald.
”Alarmen er designet til at afsløre
de mest alvorlige anfald, såkaldte
tonisk-kloniske anfald. Men det vil
bestemt være muligt at detektere andre
typer anfald,” siger Isa Conradsen.
Desuden er der mulighed for at
udvikle helt andre typer sensorer, der
kan anbringes på kroppen med et gelplaster.
”Det er noget, vi vil vurdere på
baggrund af de erfaringer, vi får med
alarmen,” understreger Isa Conradsen.
”Man må gøre sig klart, at sundhedsområdet
på den ene side rummer store
muligheder, men på den anden side har
meget høje krav til klinisk evidens, som
kræver, at man har stor tålmodighed
som virksomhed.”
Hun henviser til, at IctalCare fik stor
opmærksomhed, da epilepsialarmen
var færdigudviklet i 2014. Bl.a. kom
produktet med på en liste, som tidsskriftet
Nature udarbejdede over særlig
interessante innovative produkter på
sundhedsområdet. Alligevel er virksomheden
stadig ikke helt klar til bred
markedsføring og eksport.
”Vi har solgt et mindre antal produkter.
Kunderne er typisk epilepsipatienter,
der har hørt om produktet
og selv henvender sig. Imidlertid egner
alarmen sig ikke til alle med epilepsi. To
ud af tre patienter får aldrig de alvorlige
anfald, som alarmen er designet til at
afsløre. Derfor tilbyder vi folk, at de kan
prøve alarmen i en måned. Vi ønsker
ikke at sælge dem noget, som de ikke
har brug for,” siger Isa Conradsen.
Alarmen hjælper også lægerne
Vejen til markedsføring har været lang,
men nu er målet i sigte.
”Inden for den lægelige verden er
der en forståelig forsigtighed i forhold
til at anbefale nye produkter, før man
har opnået evidens i form af et klinisk
forsøg. Det får vi meget snart,” konstaterer
Isa Conradsen.
I alt 70 patienter har haft alarmen
monteret under indlæggelser på Filadelfia,
Rigshospitalet samt universitetshospitalet
i Oslo. 20 af dem har
haft anfald under indlæggelsen. Det
giver en tilstrækkelig mængde data til
at vurdere alarmens funktion. Resultaterne
vil blive offentliggjort i form af en
videnskabelig artikel, der får overlæge
Sándor Beniczky som hovedforfatter.
Han kan endnu ikke løfte sløret for
de præcise resultater, men fortæller, at
udstyret overordnet set er velegnet til
at detektere de alvorlige epilepsianfald.
”Ud over at give patienterne og de
pårørende større tryghed i hverdagen
kan udstyret være en stor hjælp for
os læger. I dag spørger vi patienterne,
hvor tit de oplever anfald, og hvor
alvorlige de er. Men det sker ofte, at
patienterne ikke kan huske anfaldene
selv, og det kan være svært for dem at
vurdere alvoren. Med det nye udstyr får
vi objektive målinger af hyppigheden
og karakteren af anfaldene,” siger
Sándor Beniczky og tilføjer, at det vil
have endnu større værdi i forbindelse
med afprøvning af ny medicin:
”Vi får et objektivt værktøj, der kan
vise os, om medicinen har en effekt.
Det er langt mere tilfredsstillende end
at basere sig på patienternes subjektive
vurdering.”
Helge B.D. Sørensen, lektor MSK, DTU
Elektro, hbs@elektro.dtu.dk
Forskningen bag epilepsialarmen er omtalt
i Nature. Læs artiklen her: kortlink.dk/r2q8
”Inden for den lægelige verden er der
en forståelig forsigtighed i forhold til
at anbefale nye produkter, før man har
opnået evidens i form af et klinisk forsøg.
Det får vi meget snart.”
I S A CO N R A D S E N , C L I N I C AL RESEARCH MANAG E R , I C TALCARE