’Vi skal satse massivt på I takt med at intelligente robotter og stigende digitalisering gør mange
traditionelle jobs overflødige, er behovet for livslang læring mere
aktuelt end nogensinde før. Her spiller universiteterne
en central rolle, mener DTU-dekan.
Henrik Larsen
A Joachim Rode rbejdsmarkedet gennemgår
en nærmest
revolutionerende
udvikling i disse år.
Masser af arbejdspladser
bliver automatiseret væk,
mens nye jobtyper opstår som
følge af innovation.
Den gode nyhed er, at der i forandringernes
kølvand opstår nye
behov, fordi vi med den nye teknologi
kan levere hidtil ukendte varer
og ydelser til en billig pris. Nye
teknologiske muligheder skaber
grobund for nye virksomheder
og nye typer jobs, og for at de kan
blomstre, skal vi allesammen lære
nye færdigheder.
Teknologiudviklingen og globaliseringen
har i mange år skabt
ravage på arbejdsmarkedet. Syerskernes
jobs forsvandt til Portugal,
elektronikvirksomheder gik
nedenom og hjem, og nu er selv
mellem- og højtuddannedes jobs
truet af computere og robotter.
At ny teknologi får hele brancher
til at forsvinde, har været et
vilkår, lige siden vi opfandt hjulet.
Det nye er den enorme hastighed,
forandringerne sker med, som
udsletter hele brancher inden for
få år.
”De tider er ovre, da en kandidatuddannelse
fra et universitet
var nok til at sikre en livslang
ansættelse,” siger DTU’s dekan for
kandidat- og ph.d.-uddannelser,
Philip J. Binning.
”Alt efter hvem man spørger,
kan 40-50 pct. af alle nuværende
jobs erstattes af robotter, og de
kommende års teknologiske
omvæltninger vil stille enorme
krav til samfundets og den
enkeltes evne til at omstille sig.”
Derfor bør svaret – eller et af
svarene – på den teknologiske
udvikling være en massiv satsning
på efteruddannelse eller livslang
læring, som i vid udstrækning skal
kunne leveres af universiteterne,
mener Philip J. Binning.
De mange nye teknologier
udvikler sig med en sådan hast,
at der er meget, vi slet ikke kan
forudsige. Men tendensen går
mod behov for livslang læring og
stadig flere og mere specialiserede
kurser og uddannelser. Dem kan
universiteterne få en vigtig opgave
i at levere:
”I lyset af teknologiens centrale
rolle i forandringerne er det
kun naturligt, at netop et teknisk
universitet som DTU spiller en
ledende rolle i styrkelsen af den
tekniske undervisning i Danmark.
Vi er meget ambitiøse på DTU og
planlægger at øge vores kapacitet
massivt, så vi kan efteruddanne
danske ingeniører, i lang tid efter
at de har afsluttet deres uddannelse,”
fortsætter Philip J. Binning.
Nye teknologiske
uddannelsesmuligheder
Den teknologiske udvikling er
samtidig med til at forandre
uddannelsessektoren. Med ’data
analytics’ kan undervisningen
personaliseres, og nye onlineplatforme
gør det muligt at samle
kursister på mange forskellige
niveauer og tilbyde peer-to-peer
undervisning. Så teknologien
er også med til at sikre, at DTU
kan levere kvalitetsundervisning
med stor fleksibilitet til gavn for
samfundet.
Onlineuddannelser er et af
midlerne til at uddanne medarbejdere
til nye tiders vilkår og krav.
Universiteterne tilbyder allerede i
vidt omfang de såkaldte MOOC’s,
Massive Open Online Courses.
DTU har f.eks. udviklet adskillige
både kortere og længere kurser på
onlineplatformen Coursera.
Philip J. Binning, dekan, DTU,
dtu-graduatedean@dtu.dk
38 LIVSLANG LÆRING INTERVIEW