DYNAMO 51 12 17 DTU 17
Lotte Krull
Anders Anker Bjørk
Studier af 121 grønlandske
floddeltaer viser,
at deltaerne er vokset
kraftigt i de seneste 75 år.
Floddeltaernes udstrækning
er ikke kun vokset, men har
også forskubbet sig, så de rækker
længere ud i den fjord eller det
hav, hvor floden udmunder. Man
kan med andre ord nemmere
komme tørskoet tværs over et
grønlandsk floddelta i dag, fordi
det er blevet til et større område
med land.
Floddeltaernes ekspansion er
en afledt effekt af afsmeltningen
af indlandsisen, forklarer lektor
Shfaqat Abbas Khan fra DTU
Space, som har bidraget til forståelsen
af forandringerne gennem
forskningssamarbejde ledet af
Københavns Universitet. Forskningen
blev i efteråret 2017 publiceret
i Nature.
”Floddeltaerne vokser, fordi
smeltevand
fører flere sedimenter
med sig, som bliver aflejret i flodens
udmunding. Samtidig hæver
Grønlands fjeld sig i gennemsnit
to-tre cm om året som følge af
isens afsmeltning. Der bliver
ganske enkelt mindre masse, der
trykker grundfjeldet ned. Når
fjeldet hæver sig, dukker der mere
land op af havet, og det forstærker
aflejringen af sedimenter og
dermed deltaernes vokseværk,”
siger Shfaqat Abbas Khan.
60 gps-stationer måler
grundfjeldet
DTU Space har over 60 gps-målestationer
spredt ud på det grønlandske
fjeld, og de har leveret
data, som Shfaqat Abbas Khan har
processeret. Ved hjælp af model-
Amerikanske
spionfotos
bag
forskningen
Under 2. verdenskrig
gennemførte
den amerikanske
hær et stort antal
flyvninger over
Grønland for at
finde tyskernes
vejrstationer. I
den forbindelse
blev tusinder af
fotos taget fra luften.
Efterfølgende
blev de afleveret
til Energistyrelsen
og er i dag opbevaret
i en kælder i
København.
Ved at sammenligne
de gamle
luftfotos med
Google Earth-billeder
af Grønland
har det været muligt
for forskerne
at dokumentere
forandringerne
af de grønlandske
floddeltaer.
Forskningen blev
publiceret i Nature
i oktober 2017
med titlen ’Delta
progradation in
Greenland driven
by increasing glacial
mass loss’.
lering og analyse er det muligt at
beregne, hvor meget fjeldet hæver
sig. Da DTU Space begyndte at måle
for over 20 år siden, konstaterede
man, at det drejede sig om ca. to cm
om året. I dag hæver grundfjeldet
sig tre cm om året de steder, der er
tættest på store gletsjere. Det vidner
om, at afsmeltningen af isen er accelereret,
og fjeldet løfter sig hurtigere.
Omfanget overrasker Shfaqat Abbas
Khan.
”En gps-station måler med millimeters
nøjagtighed og ikke kun lige
omkring sig selv. Den er følsom
i en radius på op til 100 km. Der
skal virkelig fjernes meget masse,
før grundfjeldet reagerer, så det er
kæmpe områder, der skal smelte,
før gps-stationen reagerer,” forklarer
Shfaqat Abbas Khan.
Unikke luftfotos fra 2. verdenskrig
har gjort det muligt for forskergruppen
fra KU at føre studiet
af de grønlandske floddeltaer hele
75 år tilbage. Sammenholdt med de
senere årtiers luftfotos kan forskerne
konstatere, at fra 1940 til 1980 er der
ingen forandringer af floddeltaerne.
Men fra 1980 og frem begynder de
at forandre sig. Og med stigende
hastighed.
Større floddeltaer kan
genere skibe
Det er fuldstændig modsat udviklingen
af floddeltaer i den øvrige
verden, som nærmest afvikles på
grund af oversvømmelse fra det
stigende hav. Med de nye studier
af de grønlandske floddeltaer kan
man desuden konstatere, at de grønlandske
kyster udvikler sig anderledes
end andre arktiske kyster.
”Ved de arktiske kyster er store
områder ved at erodere, mens vi
ser det modsatte ske i Grønland.
Vores forskning viser, at klima-