18 TEMA KLIMAOVERVÅGNING DYNAMO 51 12 17 DTU
Målinger på
Grønland gør
forskere klogere
Som led i ESA’s Climate
Change Initiative foretager
DTU Space målinger af den
grønlandske indlandsis med
centimeters præcision.
Morten Garly Andersen
DTU Space koordinerer i
samarbejde med ESA en
række årligt tilbagevendende
målinger af såvel indlandsis
som havis i det arktiske
område. Dermed opnår man viden
om isens topografi og ændringer over længere
tidsforløb og dermed om klimaforandringernes
indflydelse på området.
Målingerne foretages fra et mindre
såkaldt Twin Otter-fly med laserskanning
og radar, som suppleres med data fra overfladen
af isen. Disse målinger holdes op
mod radarmålingerne fra satellitter. Det
sker bl.a. ved at flyve i de samme ’spor’
som satellitterne, hvis målinger over store
områder på den måde kontrolleres i forhold
til de mere præcise flymålinger og
tillige suppleres med data fra forskerhold
på selve isen.
De forskellige målinger sikrer, at der kan
dannes et pålideligt billede af isens højde og
ændringer med få centimeters præcision,
når de mange data efterfølgende behandles
og analyseres. Ud over at selve isen måles,
har missionerne også til opgave at opnå ny
viden om opmålingsteknikker, teste nye
instrumenter og validere data fra satellitter,
der overvåger de samme områder. Fly- og
ismålingerne sker i samarbejde med ESA,
koordineret med NASA’s tilsvarende Ice-
Bridge-program, med deltagere fra institutioner
i Canada, Norge, USA, Holland og
Storbritannien.
René Forsberg, professor og afdelingsleder for
Geodynamik, DTU Space, rf@space.dtu.dk
forandringer i de arktiske egne påvirker
kysterne forskelligt,” siger postdoc Mette
Bendixen fra Center for Permafrost ved
KU.
De voksende floddeltaer og det stigende
grundfjeld er ikke blot kuriositeter blandt
videnskabsfolk, men kan blive til gene, dels
for de grønlandske fiskere, dels for skibstrafikken,
der leverer varer og turister til
de grønlandske bygder, fortæller Shfaqat
Abbas Khan.
”Indsejlingen kan blive blokeret af sedimenterne
og det stigende grundfjeld, og
samtidig kan der også dukke nye skær op,
som vil besværliggøre, måske ligefrem true
sejladsen i det grønlandske farvand,” siger
han.
Grønland ændrer sig hastigt
Lektoren har gennem mange år fulgt klimaforandringerne
på Grønland gennem
sin forskning. I 2015 var han således også
medforfatter på en afgørende Nature-artikel
i samarbejde med KU, der dokumenterede,
at indlandsisens afsmeltning er
accelereret, og at den på nuværende tidspunkt
er meget voldsommere end på noget
andet tidspunkt de seneste 115 år. Shfaqat
Abbas Khan har udviklet en metode til at
beregne massetabet for indlandsisen ud fra
observationer af de såkaldte trimlines, som
er markante linjer i de grønlandske fjelde,
der indikerer isens udbredelse gennem
tiden. Forskningen bidrog til, at det for
første gang blev muligt at estimere, at
afsmeltningen af indlandsisen har bidraget
med 2,5 cm til det globale havniveau
gennem det 20. århundrede. Når Shfaqat
Abbas Khan skal opsummere sin viden
om Grønland ud fra det, han har mødt
gennem sin forskning, siger han:
”Det, vi ser i disse år på Grønland, er
nogle kæmpe ændringer. Og jeg tror, at vi
kun har set begyndelsen. Der kommer formentlig
til at ske endnu større ændringer
på Grønland på grund af klimaforandringerne,
fordi det hele accelererer. For Grønland
giver det nogle udfordringer, f.eks. i
forhold til infrastrukturen. Hvordan skal
man planlægge sin infrastruktur som f.eks.
en ny havn, hvis man om 20 år ikke kan
sejle hen til den? Der er ingen tvivl om, at
Grønland står over for større udfordringer
end os andre i forhold til langtidsplanlægning
af infrastruktur.”
Shfaqat Abbas Khan, lektor, DTU Space,
abbas@space.dtu.dk
For Grønland har
klimaforandringerne
nogle steder den
omvendte effekt i
forhold til stigende
vandstande, nemlig
at der dukker mere
land op af havet,
fordi grundfjeldet
hæver sig.