
20 TEMA KLIMAOVERVÅGNING DYNAMO 51 12 17
kulstofkredsløb, der bl.a. betyder, at
CO2 bliver optaget og opbevaret i oceanerne
i hundrede, ja tusind år. For den
globale opvarmning betyder, at havene
bliver varmere. Og hvordan vil det
påvirke havets dyr og planter, som er
hovedaktørerne i havets CO2-optag?
Fisk svømmer mod polerne
Ændringer bliver observeret. Bl.a. kan
man konstatere, at arternes fordeling
i havene forskyder sig mod polerne,
dvs. de svømmer mod syd og nord, og
vi kan derfor læse om makreller, der
dukker op ved de grønlandske kyster,
og ansjoser i Nordsøen. Men ser man
på nogle af havets mindste beboere –
zooplankton – er det måske knap så
kendt, at de også er begyndt at fordele
sig i havet på en ny måde. Disse små
dyr er interessante, da de udgør en
vigtig komponent i havets CO2-optag:
De spiser CO2-holdige måltider i form
af planteplankton og udskiller det igen
som afføring, der synker mod havbunden.
I de koldere egne går zooplankton
som f.eks. vandlopper i dvale
om vinteren, hvor de ligger på havets
dyb og tærer på deres CO2-holdige
fedtdepoter. Derved udskiller de kuldioxiden
langt under havets overflade.
Zooplanktons færd op og ned i havet
og den medfølgende transport af CO2
er en vigtig komponent i den såkaldte
biologiske pumpe.
Thomas Kiørboes forskergruppe
følger vandlopperne og har adgang til
60 års havforskningsdata fra England,
der giver et unikt indblik i, hvordan
de store og fede vandlopper, som kan
optage særlig meget CO2, i det nordlige
Atlanterhav i stigende grad får selskab
af de slankere og knap så CO2-slugende
vandlopper fra de varmere himmelstrøg.
”Vi kan se store forskydninger i
havets evne til at optage CO2, og det
indikerer, at organismerne har flyttet
sig. Deres fordeling er ikke stabil. Vi
kan ikke sige, hvorfor det sker, og lige
nu ved vi heller ikke, om der samlet
set er større eller mindre CO2-optag
i havet. Men det er det, vi arbejder
på at kunne beskrive,” siger Thomas
Kiørboe.
Ny måde at beskrive havet på
Men én ting er at følge vandloppen
og forstå dens funktion i havet. Hvad
stiller man op, når man vil beskrive
havets økosystemer og fremskrive dem
til en varmere klode, når havet består
af 200.000 indtil nu identificerede arter
og muligvis indeholder op til millioner
af endnu ikke identificerede arter?
Svaret skal findes inden for forenklingens
kunst.
”Normalt kigger man på arter, når
man forsøger at beskrive bl.a. marine
økosystemer. Men hvis vi skal beskrive
alle arter i havene, bliver vi aldrig
færdige. I stedet har vi udviklet en
ny metode til at beskrive dyrene på:
Vi kigger på deres egenskaber, som
bl.a. er deres størrelse, hvor hurtigt de
vokser, og hvad de spiser. Det er relativt
få egenskaber, der er interessante
i denne sammenhæng. Vi kan reducere
kompleksiteten betragteligt på
denne måde, og det sætter os i stand
til at beskrive havet på en mere overkommelig
måde,” forklarer Thomas
Kiørboe om metoden, som kaldes for
’trait-based approach’, og som han
sammen med sine kolleger i Centre for
Ocean Life har brugt de forgangne fem
år på at udvikle.
Professoren forklarer, at med
’trait-based approach’ får forskerne
mulighed for at beskrive økosystemernes
rolle og deres sammenspil med
jordens atmosfære og klimaet:
ӯkosystemernes funktion er jo
resultatet af, hvad organismerne i dem
kan og gør, snarere end hvilket navn
de har.”
Forudsigelser på vej
Thomas Kiørboe har høje ambitioner
for de næste fem års forskning i Centre
for Ocean Life og regner med, at forskergruppen
til den tid kan komme
med bud på, hvad der sker med oceanernes
økosystemer under klimaforandringerne:
”Vi vil kunne forudsige, hvordan
havet reagerer på klimaforandringerne.
Vi vil have robuste modeller, der
kan forudsige, hvordan den biologiske
pumpe vil fungere i et varmere hav,
og hvad det betyder for havets evne til
at optage CO2. Vi vil også kunne forudsige
noget om, hvordan væsentlige
produktionsforhold i havet vil ændre
sig. Og om vi får større eller mindre
fisk, i større eller færre mængder, samt
i hvilke områder.”
Thomas Kiørboe, professor, Centre for
Ocean Life, DTU Aqua, tk@aqua.dtu.dk
Ny metode
beskriver havet
’Trait-based approach’
kaldes den nye metode
til at beskrive havets
økosystemer, som forskere
fra Centre for Ocean
Life har udviklet.
Metoden beskriver,
hvordan de komplekse
økosystemers funktioner
og struktur i virkeligheden
er et resultat af
egenskaberne, havets
organismer har.
Egenskaber er f.eks.
organismernes størrelse,
hvad de spiser, og hvor
hurtigt de vokser. Populært
sagt er det mindre
vigtigt, om organismen er
en makrel eller en hval.
Centre for Ocean Life
vil benytte ’trait-based
approach’ til at opnå
en dybere forståelse af
havets økosystemer og
deres funktion i forhold
til produktion af biomasse,
fordeling af næringsstoffer
og lagring af CO2
samt undersøge, hvordan
økosystemerne reagerer
på klimaforandringer.