22 TEMA KLIMAOVERVÅGNING DTU
KLIMATILPASNING:
Kan det betale sig?
Med et digitalt regneværktøj kan man udregne den økonomiske fordel
ved at investere i klimatilpasning. Værktøjet skal nu videreudvikles i et
nyt projekt, som skal føre til bedre kystsikring i Danmark.
Lotte Krull
N Per Skougaard Kaspersen, Jens Nørgaard Larsen/Scanpix
år monsunen rammer
den indiske millionby
Mumbai, risikerer 171
mindre virksomheder
i Ansa Industrial
Estate i udkanten af byen produktionsstop
på grund af oversvømmelser.
Indiske ingeniører har undersøgt
problemet og foreslået løsninger som
f.eks. etablering af pumper, brønde
og nye afløbssystemer. Men kan det
betale sig for de små virksomhedsejere
at investere i den foreslåede
klimasikring? Hvilke gevinster vil de
høste, og vil gevinsterne opveje udgifterne?
Det svar kan professor Kirsten
Halsnæs og postdoc Per Skougaard
Kaspersen hjælpe dem med at finde
vha. et digitalt regneværktøj, som de
to forskere fra DTU Management
Engineering har udviklet.
”Det er et cost-benefit-værktøj,
der kan hjælpe med omkostningsvurderinger:
Hvad koster skaderne
efter en oversvømmelse? Hvad
koster det at undgå problemerne?
Og hvad er den økonomiske værdi
af at reducere skaderne?” siger Kirsten
Halsnæs om værktøjet, der også
indeholder klimafremskrivninger
for at tage højde for fremtidens hyppigere
og voldsommere regnskyl.
Dynamiske
skadeomkostninger
Udgifterne til at forebygge oversvømmelserne
er forholdsvis enkle
at beregne – det er udgifterne
DTU har udviklet et
cost-benefit-værktøj i
forbindelse med rådgivning
om oversvømmelser
i Mumbai. Men
det kan også bruges
f.eks. i Aabenraa.
forbundet med at etablere brønde,
afløb og pumper. Lidt vanskeligere
er det at beregne gevinsterne.
”Der er en masse følger af
oversvømmelser, som er svære at
måle. Hvad er den økonomiske
ulempe ved, at folk bliver syge af
oversvømmede kloakker, eller at
de ikke kan komme på arbejde,
fordi vejene ligger under vand? Og
hvordan vil det gå med skadeomkostningerne,
efterhånden som der
bliver udført klimatilpasning? For
tiltagene vil jo ændre risikoen for
skader,” påpeger Kirsten Halsnæs
og fortsætter:
”Vi har derfor opfundet et
nyt begreb, som vi kalder for
dynamiske skadeomkostninger.
Hidtidige vurderinger af skadeomkostninger
har været meget
statiske. Men vi tager højde for,
at skadeomkostningerne udvikler
sig over tid, fordi samfundet også
udvikler sig: Der kommer nye
teknologier og mere klimatilpasning,
og borgerne lærer også af
hændelserne og begynder at reagere
på dem.”
Skal forbedre
dansk kystsikring
Regneværktøjet fra Mumbaisagen
kommer til at spille en central rolle
i et stort dansk kystsikringsprojekt,
som ledes af Kirsten Halsnæs. I
samarbejde med tre kommuner,
Kystdirektoratet, DMI, GTS-insti-