DYNAMO 51 12 17 23
tuttet DHI og konsulentvirksomheden
Smith Innovation skal DTU
hjælpe med at forstærke indsatsen
for kystbeskyttelse.
Danmark har en kystlinje på
8.750 km, og over en mio. mennesker
lever tæt ved kysterne.
Klimaforandringer medfører
stigende vandstande og hyppigere
storme, som forstærker problemerne
med oversvømmelser ved
kysterne. I det nye projekt går
man hele vejen fra teknisk og
naturvidenskabelig afdækning
af kystoversvømmelser til opgørelse
af skader, samfundsmæssig
indsats, varslingssystemer og
teknologier. Projektet skal munde
ud i nye modeller og en digital
platform for kystbeskyttelse og
beredskab.
En af opgaverne for DTU-forskerne
er at koble beregninger
på cost-benefit-analyserne, der
også tager højde for lokale udfordringer,
hvor vandet ikke kun
Nyt projekt
skal give
bedre kystbeskyttelse
I efteråret 2017 gik
det store treårige
COHERENT-projekt i
gang med professor
Kirsten Halsnæs fra
DTU Management
Engineering som
projektleder.
Der skal udvikles en
ny digital platform,
der skaber og
samler ny viden om
kystsikring, og som
kan hjælpe med
beregning af effektivitet
af investeringer
og lokalisering
af beredskab som
pumper og mobile
diger.
Projektpartnerne
bygger videre på
mange års erfaringer
med oversvømmelsesmodeller,
skadeopgørelser
og med styrkelse
af myndigheders
og lokalsamfunds
parathed. Virksomhedspartnerne
bidrager med
praktiske løsninger
til imødegåelse af
katastrofer i form
af planlægning og
teknologier.
I projektet deltager
DTU, DHI, DMI,
Kystdirektoratet og
Smith Innovation
samt Aabenraa,
Skive og Ringkøbing
Skjern kommuner.
COHERENT’s
samlede budget er
15 mio. kr., hvoraf
Innovationsfonden
støtter med 10
mio. kr.
kommer fra himlen, men også kan
stige op fra åer, fjorde eller skylle
ind fra Østersøen.
Udfordret af både
nedbør og fjord
Sidstnævnte er netop tilfældet for
Aabenraa, der ligger i bunden af
Aabenraa Fjord. Her bliver byen
udfordret, når kraftig vind og
stormlavtryk fra vest presser vand
fra Skagerrak ind i Østersøen. Når
stormen slipper sit tag, ’skvulper’
vandet tilbage og forhøjer kraftigt
vandstanden i bl.a. Aabenraa
Fjord. Hvis der samtidig er faldet
en masse nedbør over land, kan
vandløb og åer omkring Aabenraa
ikke komme af med regnvandet
på grund af den høje vandstand i
fjorden. Når disse hændelser sker
på samme tid, oplever Aabenraa
derfor oversvømmelser både af de
lavtliggende dele af byen og uden
for byen, f.eks. kolonihaver, som
bliver generet af åer, der løber over
deres bredder. Aabenraas forvaltningsdirektør
for Kultur, Miljø
og Erhverv, Stig Werner Isaksen,
håber, at kystsikringsprojektet
bringer kommunen videre i planlægningen
af klimatilpasningstiltag.
”Vi håber på at blive klædt bedre
på til at beslutte, hvad der er det
rigtige at gøre: Hvordan udvikler vi
byen bedst, og hvilke beredskaber
skal vi have klar for bedst at forebygge
oversvømmelser og undgå
de medfølgende skader? Vi håber,
at projektet vil anvise forskellige
handlemuligheder, så vi bliver
bedst muligt forberedt,” siger Stig
Werner Isaksen.
Direktøren ser også frem til at få
indblik i, hvordan kommunen kan
mobilisere civilbefolkningen i forhold
til at minimere skader.
”Det handler jo både om,
hvad borgerne gør på deres egen
matrikel for at undgå store skader
som følge af oversvømmelser, og
om, hvordan borgerne kan blive
en del af en koordineret indsats i
beredskabets arbejde med at forebygge
oversvømmelser,” siger Stig
Werner Isaksen.
Klimatilpasning er
mere end teknologi
Netop mobilisering af civilbefolkningen
er en interessant dimension
af kystsikringsprojektet, mener
Kirsten Halsnæs.
”Klimatilpasning er mere end
teknologi. Der er også et menneskeligt
aspekt. Det gælder om at
få borgerne ud af offerrollen, så
de ikke bare kravler op på taget
eller rejser væk, når ekstremt vejr
dukker op. Klimatilpasning handler
også om at give borgerne nogle
handlemuligheder,” siger hun.
Kirsten Halsnæs, professor,
DTU Management Engineering,
khal@dtu.dk
Ændringer i klimaet
forandrer gadebilledet
overalt i verden. Her
er det Tagensvej i
København, der i juni
2016 stod under vand.