
DYNAMO 51 12 17 DTU 35
”UMIDDELBART VIRKER METODEN
SIMPEL, NÆRMEST BANAL, MEN MAN
SKAL IKKE TAGE FEJL. DER KNYTTER SIG
MANGE ÅRS HÅRDT ARBEJDE TIL DEN
STATUS, SOM METODEN HAR OPNÅET.”
Det tog 30 år at udvikle. Men i dag benytter
hele verden en DTU-metode, der kan måle
sammentrækningen af beton.
Morten Andersen
Marianne Rom Andersen, All Over Press
Når Singapore i disse år
gennemfører anlægsarbejder
for ca. 50 mia. kr.
til afledning af spildevand,
er det et krav, at kvaliteten
af betonen dokumenteres med en målemetode
udviklet på DTU. Det er blot et
enkelt eksempel på gennemslagskraften
af metoden Auto-Shrink.
”Vi har solgt virkelig mange Auto-
Shrink, især til Indien, Kina samt flere
lande i Sydamerika. I det hele taget har
vi solgt til stort set alle lande i verden,”
siger adm. direktør, virksomhedsejer
og alumne fra DTU Claus Germann
Petersen fra Germann Instruments i
Emdrup nord for København.
Beton trækker sig sammen, når den
hærder. Omfanget af sammentrækningen
afhænger dels af den præcise
sammensætning af betonen, dels af
temperatur, fugtighed og øvrige forhold
på stedet. Forholdene er sjældent
de samme på byggepladsen som i laboratoriet,
og byggehistorien rummer
mange eksempler på ubehagelige
overraskelser for entreprenører og
bygherrer. For stor sammentrækning
C L AUS GERMANN PETERS E N , A D M . D I R . , G E R M A N N I N S T R U M E NT S
forårsager nemlig revner i betonen, og
regningen for udbedring kan løbe op i
meget store millionbeløb.
Indædte diskussioner
blandt forskere
Tilbage i 1984 modtog ingeniørdocent
ved Danmarks Ingeniørakademi
(senere DTU) Per Freiesleben Hansen
(1936-2002) henvendelser fra danske
virksomheder, som efterlyste en pålidelig
målemetode. Opgaven blev overladt
til akademiingeniørstuderende
Ole Mejlhede Jensen. I samråd med
Per Freiesleben Hansen valgte han
at bygge et såkaldt dilatometer, dvs.
et instrument, der måler forskellen i
rumfanget af et stof. Det mest kendte
eksempel på et dilatometer er kviksølvtermometeret,
hvor varmeudvidelsen
af det indesluttede kviksølv giver et
mål for den temperatur, som spidsen af
termometeret udsættes for.
”Umiddelbart virker Auto-Shrink
simpel, nærmest banal, men man skal
ikke tage fejl. Der knytter sig mange
års hårdt arbejde til den status, som
metoden har opnået. Mit eget oprindelige
projekt er efterfulgt af mange
andre. Der har været publiceret en lang
række videnskabelige artikler, som har
affødt indædte diskussioner i det internationale
forskningsmiljø,”