06 SENSORTEKNOLOGI NANONÆSE
En vigtig samarbejdspartner har derfor
været Kemisk Beredskab under Beredskabsstyrelsen,
som har tilladelse til
at fremstille og håndtere eksplosive
stoffer.
”Vi har testlaboratorier, som vi har
kunnet stille til rådighed for projektet,”
fortæller Jesper Mogensen, der er civilingeniør
og analysekemiker i Kemisk
Beredskab og dermed vant til at have
med eksplosive stoffer at gøre.
”Der vil være nogle klare fordele ved
at anvende en teknologi som Crim-
Track jævnført med de instrumenter, vi
bruger i dag,” siger Jesper Mogensen.
”Systemet snuser efter stoffet ligesom en hund
og giver os indikationer af, om det er eksplosiver eller ej.
Farveændringer i prikkerne på
chippen her viser den kemiske
sammensætning af de stoffer,
sensoren har registreret.
Det vil øge sikkerheden.”
J E S P E R M O G E N S E N , A N ALYSEKE M I KE R , B E REDSKABSSTYRE LSEN
Med DTU’s ’sniffersystem’ tager man
kun prøver af luften. Systemet snuser
efter stoffet ligesom en hund og giver
os indikationer af, om det er eksplosiver
eller ej. Det vil øge sikkerheden
for vores EOD,” siger han.
Jesper Mogensen ser nu frem
til muligheden for at kunne bruge
systemet uden for testlaboratoriet.
”Der har f.eks. været to udrykninger
inden for de seneste 14 dage, hvor det
kunne være relevant,” siger analysekemikeren.
Fra prototype til virkelighed
Selvom de første prototyper nu er
fremstillet og testet, er der dog et
stykke vej, inden vi ser Mærsk-containerne
eller bagagebåndet i Københavns
Lufthavn blive rutinemæssigt tjekket
med Crim-Track.
”Der mangler stadig et par trin,
inden vi har den endelige device, men
inden for et par år vil det være muligt
at have et fuldt udviklet system, som
kan spore sprængstoffer og
narko,” siger Mogens Havsteen
Jakobsen.
Forskerne har netop
etableret et anpartsselskab,
som vil forsøge at
kommercialisere DTU’s
del af systemet. I næste
fase af udviklingen skal systemet
forfines og udbygges med en trådløs
anordning, så man også kan sende
chippen med en robot ind i de
omgivelser, som skal undersøges for
sprængstoffer, og modtage data på
sikker afstand.
Mogens Havsteen Jakobsen,
lektor, DTU Nanotech,
mogens.jakobsen@nanotech.dtu.dk
Sådan virker den
håndholdte ’sniffer’:
En pumpe suger luft
hen over en kolorimetrisk
chip. Den chippen
består af små farveprikker,
hvor hvert
farvestof er udvalgt
til at skifte farve, hvis
der f.eks. er molekyler
af hjemmelavede
sprængstoffer i luften.
Et kamera optager
billeder, og avanceret
software baseret
på machine learning
analyserer mønstrene
i farveskiftet over
tid og giver svar på,
om luften indeholder
spor af hjemmelavet
sprængstof.
”Opstartstiden er kort, idet man
stort set bare kan tænde for trackeren
og gå i gang. Det vil spare tid. En
anden og meget vigtig fordel er, at
EOD (explosive ordnance disposal,
også kaldet bomberyddere, red.) ikke
behøver at indsamle en prøve af stoffet.
Når vi i dag bliver kaldt ud til en ransagning,
hvor der f.eks. er fundet et
kilo hvidt pulver, og skal analysere dets
kemi ved hjælp af GC-MS (gas chromatography
mass spectrometry, red.),
skal en mængde af stoffet fanges på en
fiber. Man skal altså fysisk have fat i
stoffet med den risiko, det indebærer.