02 LEDER INDHOLD
CASE 01
NOVOZYMES
’Vi får ny viden og nye
teknologiske løsninger’
CASE 02
ERIKSHOLM RESEARCH CENTRE
’Vi får nye og bedre idéer’
Kampsax Kollegiet
17
Lundtoftegårdsvej
Villum Kann
Rasmussen
Kollegiet
Akademivej
Ole
Nørgaards
Have
Produktionstorvet
Asmussens Allé
Nils Koppels Allé
Andelskollegiet
Henrik Dams Allé
Kolonnevej
Knuth-Winterfeldts Allé
Søltofts
Plads
Kemitorvet
Lundtoftevej
Kemikalievej
Anker Engelunds Vej
Lundtoftevej
Matematiktorvet
Nordvej
Hempel
Kollegiet
Diplomvej
Centrifugevej
Akademivej
Lundtoftegårdsvej
Rævehøjvej
Richard Petersens
plads
Elektrovej
Villiam Demant
Kollegiet
Akustikvej
Elektrovej
Ørsteds Plads
Fysikvej
228
205B
204
211
201
354
340
324
345C
220
212
225
202
309 306
301
307
344
Biologi som
en del af
ingeniørens
faglighed
Tidligere talte man om ingeniørvidenskabens fire
klassiske retninger: bygnings-, maskin-, kemi-
og elektroretningen. Uanset retning blev alle
uddannet i en række grundfag: matematik, kemi
og fysik. Sådan er det også i dag. Det sikrer en kernefaglighed
i ingeniører, så vi på tværs af faglige
specialer kan forstå og samarbejde med hinanden.
I de seneste årtier er biologien i stigende grad
blevet en del af ingeniørens arbejdsdomæne. På
DTU har vi i dag kvantefysikere, der arbejder
med kræftdiagnosticering, og elektroingeniører,
der udvikler sensorer, som kan redde operationspatienter
fra livstruende komplikationer. Det
er eksempler på vores life science-forskning.
Life science har samfundets fokus. Og ikke
uden grund. De nyeste analyser fra både regeringens
vækstteam og Dansk Industri samt
DTU viser, at life science-industrien er en vigtig
vækstmotor i det danske samfund, og at virksomhederne
er afhængige af at kunne rekruttere
veluddannede medarbejdere fra stærke videns-
og forskningsmiljøer.
DTU er i gang med at undersøge, hvordan
vi kan implementere biologi i civilbacheloruddannelsen.
Det er vigtigt, at ingeniørernes fælles
sprog og fælles faglige fundament afspejler samfundet
og den udvikling, der sker her. Det er ikke
nyt. Ingeniøruddannelserne har udviklet sig lige
siden begyndelsen af 1800-tallet, hvor man kun
kunne studere til maskin- eller kemiingeniør.
DTU er ikke det første tekniske universitet,
der har fået den tanke at inkludere biologi. I
USA på California Institute of Technology (Caltech)
er biologi allerede en del af kernestoffet på
bacheloruddannelsen. Caltech betragter nemlig
en universitetsuddannelse som mere end faglig
specialisering. Det handler også om almen dannelse,
hvor de studerende opnår både bredde og
indsigt inden for flere forskellige områder.
Dette er DTU enig i.
15
04
MATERIALEUDVIKLING
Megavinge
LM Wind Power har bygget
verdens største vindmøllevinge
af et nyt hybridmateriale.
08
11
NYT OM
FORSKNINGS-
BASERET
RÅDGIVNING
GRØNNERE SKIBSFART
Slut med sort
skibsrøg
Ny software fjerner både
sort røg og giftige NOx’er.
18
TEMA
LIFE SCIENCE
Stærk forskning
gavner life science-
sektoren
Sektoren er en af dansk økonomis væsentlige
vækstmotorer. Branchen arbejder tæt samarbejde
med universiteterne.
NYBYGGERI
Nyt til life
science
på DTU
Lyngby campus er
under forandring
med nye projekter.
16
CASE 03
SOPHION BIOSCIENCES
’Vi får mulighed for
at løbe nogle risici’
12
Anders Bjarklev
Rektor