
20 LIFE SCIENCE FORSKNINGSEKSEMPLER DYNAMO 52 03 18
MIKROORGANISMER
RENSER DRIKKEVANDET
Bakterier sikrer, at vi kan
bruge vores grundvand
som drikkevand.
Uønskede stoffer som fx ammoniak,
jern og pesticider skal
fjernes fra vores grundvand, før
vi kan bruge det som drikkevand.
Grundvandet kan renses ved
hjælp af sandfiltre, som er flere
lag af forskellige slags sandkorn.
På DTU Miljø forskes der i, hvordan
komplekse bakteriesamfund
medvirker til filtrenes vandrensning.
Forskerne undersøger også
de forskellige processer, der
finder sted inde i sandlagene,
samt hvordan man kan optimere
sandfiltrenes effektivitet.
Hans-Jørgen Albrechtsen, professor,
DTU Miljø, hana@env.dtu.dk
EKSEMPLER PÅ DTU’S
LIFE SCIENCE-FORSKNING
SENSORER REDDER
OPERATIONSPATIENTER
Små sensorer kan forhindre livstruende
komplikationer hos nyopererede kræftpatienter.
En tredjedel af de patienter, der er opereret for kræft i bughulen, bliver ramt af livstruende
komplikationer. Sensorer på kroppen kan sikre 24-7-overvågning af de nyopererede patienter,
så komplikationer opdages tidligere. Forskere ved DTU Elektro indsamler og analyserer data fra
nyopererede patienter for at afdække, hvilke signaler kroppen sender, før der opstår komplikationer.
På baggrund af disse data udvikler forskerne computeralgoritmer, der gør det muligt at alarmere
sundhedspersonalet automatisk, hvis der er noget under opsejling. DTU samarbejder med
Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital om projektet, der er støttet af Kræftens Bekæmpelse.
Helge Bjarup Dissing Sørensen, lektor, DTU Elektro, hbs@elektro.dtu.dk
I baggrunden et mikroskopbillede
af en
rottes testikler. Det
indgår i DTU forskning
i hormonforstyrrende
stoffers skadelige påvirkninger.
Og undersøgelser
af, hvordan
selv små doser kan have
markant negativ effekt,
hvis de optræder
i en kemikaliecocktail.
Mikal Schlosser, Mikkel Adsbøl