24 LIFE SCIENCE FORSKNINGSEKSEMPLER
KORTLÆGNING AF HJERNENS NETVÆRK
Data fra hjerneskanninger er brugt til at kortlægge den
raske hjerne.
Hjerneskanninger kan vise, hvordan hjernens forskellige områder
er forbundet, og afslører dermed vigtig information om hjernens
kommunikationsmønstre. Hjerneskanningerne leverer dog en massiv
mængde data behæftet med støj, men ved at behandle dem ved
hjælp af statistiske modeller og storskalaberegninger øges viden
om den raske hjerne. Det kan føre til bedre diagnosticering og behandling
af sygdomme, der påvirker hjernens kognitive funktioner,
som eksempelvis parkinson og multipel sklerose.
Morten Mørup, lektor, DTU Compute, mmor@dtu.dk
HURTIGERE BEHANDLING
AF LIVSTRUENDE
BAKTERIEINFEKTIONER
Ny teknologi kan afsløre bakterieinfektion i blodet på få
timer og sikre patienter hurtig behandling.
Sepsis, blodforgiftning, er en livstruende tilstand, hvor en infektion
spreder sig og angriber organer og væv. Jo hurtigere patienten
kommer i behandling, jo større chance er der for overlevelse. Hvis
sepsis skyldes bakterier, og spredningen sker gennem blodet, kan
det hurtigt afsløres i en ny teknologi, som DTU Nanotech har været
med til at udvikle og implementeret i apparatet SmartDiagnosis. Her
analyseres en blodprøve fra patienten, og det kan på få timer vise,
hvilke bakterier der forårsager infektionen, og om de er resistente
over for bestemte antibiotika. Til sammenligning kan de nuværende
diagnosticeringsmetoder tage op til tre dage.
Anders Wolff, lektor, DTU Nanotech, anders.wolff@nanotech.dtu.dk
UDNYTTELSE AF
BAKTERIERS GAVNLIGE
EGENSKABER
Bakterier har potentiale til
at producere antibiotiske
stoffer, enzymer og andre
stoffer, der kan gavne
medicinsk.
Analyse af bakteriers genetiske
kode (genomet) afslører, at
bakterierne har potentiale til at
danne en lang række bioaktive
stoffer, som kan bruges medicinsk,
f.eks. antibiotika. Men kun
nogle af disse stoffer er kendt;
formodentlig fordi generne, der
koder for stofferne, er ’slukkede’.
Det undersøges, om dyrkning af
bakterierne under betingelser,
der minder om deres naturlige
miljø, kan aktivere generne, så
vi kan få glæde af stofferne.
Forskningen er bl.a. finansieret
af Danmarks Frie Forskningsfond
og af Villum Fonden og baserer
sig bl.a. på de marine bakterier,
som er blevet hentet op af havet
under Galathea 3-ekspeditionen
for lidt over ti år siden.
Lone Gram, professor, DTU Bioengineering,
gram@bio.dtu.dk
Sammen med Statens
Serum Institut står
DTU bag DANMAPprogrammet,
som
overvåger brugen
af antibiotika og
forekomsten af
anbiotikaresistente
bakterier i dyr, fødevarer
og mennesker.
Baggrundsbilledet er
en salmonellabakterie.
Foto: Joachim Rode.
Colourbox